Vindmølleproducenten Vestas skraber bunden i et tæt på helt rødt C25-indeks tirsdag morgen, hvor den dårlige start på denne uge dermed fortsætter.
For investorer med interesse i vindmølleproducentens aktie er der nyt fra både den tyske konkurrent Nordex og fra analysefronten.
Frem mod den europæiske regnskabssæson for fjerde kvartal og hele 2023 fylder centralbankerne fortsat meget i billedet generelt, og i denne uge er der rigeligt med input fra den front i form af en lang række taler fra centralbanktopfolk fra både USA og Europa, der er samlet i schweiziske Davos.
- En lidt sur stemning præger markederne efter høgeagtige kommentarer fra flere ECB-medlemmer. Stemningen bliver her til morgen også trykket af stigende amerikanske renter, skriver Kim Fæster, der er chefanalytiker hos Jyske Bank, i en kommentar tirsdag morgen.
Samlet falder C25-indekset efter godt fem minutters handel med 0,8 pct. til 1846,70.
VESTAS FÅR NYT FRA TYSKLAND
For Vestas er der nyt at hente fra den tyske konkurrent Nordex, der har sat tal på sin ordreindgang i hele 2023.
Nordex kan notere en samlet ordreindgang på 7,4 gigawatt (GW) i hele 2023. De er fordelt på 1270 vindmøller og svarer til en fremgang på 16 pct. fra året før.
Særligt årets sidste kvartal var indbringende, da der her blev hentet ordrer med en samlet kapacitet på 2,5 GW.
Det skete til en gennemsnitlig salgspris per MW på 0,84 mio euro, mens prisen var 0,89 mio. euro per MW i fjerde kvartal 2022. Over hele året var den gennemsnitlige MW-pris også 0,84 mio. euro - stabilt fra 2022.
Vestas kan desuden konstatere, at Jyske Bank har løftet sit kursmål for aktien til 200 kr. fra 185 kr.
Anbefalingen er dog fortsat i neutralt terræn på "hold".
Men Vestas-aktien falder med 2,1 pct. til 194 kr. fra start.
NOVO FÅR LØFTET KURSMÅL HOS MORGAN STANLEY
For Novo Nordisk er der også analysenyt at forholde sig til tirsdag, idet amerikanske Morgan Stanley har løftet sit kursmål for medicinalaktien til 800 kr. fra 750 kr.
Synet på medicinalaktien er også fortsat positivt med anbefalingen "overvægt", fremgår det af data fra Bloomberg News.
Novo-aktien er eneste C25-aktie i grønt med sin stigning på 0,3 pct. til 727,90 kr.
Danske Bank kan omvendt se sit kursmål blive sænket til 180 kr. fra 195 kr. hos JPMorgan.
I samme ombæring gentages anbefalingen "neutral".
Danske Bank falder med 1,8 pct. til 186,20 kr. og er dermed også med helt i bunden af C25-indekset.
Ørsted har fået løftet sit kursmål hos svenske SEB med knap 5 pct. til 575 kr. fra 550 kr.
Anbefalingen her er fortsat "køb", fremgår det af data fra Bloomberg News.
Ørsted, der mandag steg 0,6 pct., klarer sig tirsdag morgen næstbedst i det danske eliteindeks med et fald på 0,2 pct. til 394 kr.
.\\˙ MarketWire
Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her