01. okt. 2025 kl. 11:36
59 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Aktier/middag: Ambu og medicinalaktier trækker C25 solidt...

Ambu er onsdag fløjet til toppen af et særdeles positivt eliteindeks, hvor også medicinalsektoren er med til at trække op efter positivt nyt fra USA.

- Det ser fint ud, da vi har Novo, der trækker Danmark pænt op i dag, udtaler chefhandler Mads Zink fra Danske Bank til MarketWire med henvisning til optimismen i medicinalsektoren, efter at den amerikanske kæmpe Pfizer tirsdag offentliggjorde en aftale med Donald Trumps administration, der kan dulme toldsmerten.

Investorerne har også taget godt imod Ambus nye mål, der er præsenteret på selskabets kapitalmarkedsdag, og Carlsberg bliver også belønnet for sin opjustering af synergiforventningerne til Britvic-integrationen.

Vestas-aktien har også luft under vingerne efter det bedste ordremæssige tredje kvartal nogensinde.

Samlet set ligger C25-indekset onsdag ved 11.10-tiden med en stigning på 1,4 pct. i 1650,84, hvilket kommer i kølvandet af tirsdagens fald på 0,6 pct.

I USA indikeres de tre store aktieindeks til at åbne med fald på cirka 0,6 pct., efter at det føderale statsapparat er delvist lukket ned grundet en manglende budgetaftale.

Usikkerheden skyldes mestendels, at nedlukningen også betyder udskydelse af væsentlige nøgletal.

Rent økonomisk betyder nedlukningen nemlig i første omgang ikke så meget, fordi den ikke påvirker de private selskaber eller den økonomiske aktivitet i de enkelte delstater.

AMBU LEVERER NYE MÅL MED HØJERE VÆKSTAMBITIONER

Ambu belønnes med en stigning på 7,0 pct. til 99,05 kr., efter at selskabet sent tirsdag forsynede markedet med nye langsigtede finansielle mål inden selskabets kapitalmarkedsdag onsdag.

Hos Danske Banks chefhandler lægges mest vægt på, at Ambu ser en overskudsgrad på mere end 20 pct. i 2029/30 samt at målet på omtrent 20 pct. i 2027/28 fastholdes.

- Og det er en lettelse på markedet, da der har været en frygt for, at de måske ikke kunne nå det. Og faktisk ser de planer, de viser, rigtig spændende ud, udtaler Mads Zink.

VESTAS FIK GODKENDT AFSLUTNING PÅ TREDJE KVARTAL

Vestas sikrede sig i tredje kvartal ordrer for godt 4000 megawatt (MW), og samtidig fik den danske vindmølleproducent igen hul igennem til det amerikanske marked.

Sydbanks analysechef, Jacob Pedersen, kalder ordrehøsten for en "opmuntrende" udvikling og Danske Banks Mads Zink ser også Vestas´ tredje kvartal som absolut godt.

Vestas-aktien stiger onsdag med 2,5 pct. til 122,80 kr.

MEDICINAL I HOPLA EFTER NYT FRA USA

Novo Nordisk løftes 3,7 pct. til 357,40 kr. og Zealand Pharma stiger 3,5 pct. til 477 kr., efter at Pfizers aftale med Trump-administrationen.

Ifølge børshuset JPMorgan kan aftalen "forsikre investorerne om en bredt set overkommelig effekt" på medicinalpriserne fra Trumps udfald mod for høje priser, refererer Bloomberg News.

Carlsberg løftes 2,8 pct. til 759,40 kr., efter at bryggeriet på sin kapitalmarkedsdag nu ser Carlsberg venter nu synergier på op til 110 mio. pund - eller godt 940 mio. kr. - på integrationen af det britiske opkøb Britvic mod tidligere ventede 100 mio. pund.

Med fremme i C25-feltet ligger også Ørsted, der stiger 2,3 pct. til 116,10 kr., efter at finanshuset Fearnley har hævet sin anbefaling for aktien til "køb" fra "hold"

.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her