13. dec. 2022 kl. 11:36
58 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Aktier/middag: Banker i front - høj handel i Novozymes og...

Bankerne skyder frem tirsdag, mens de grønne aktier ligger i bunden af eliteindekset. Og dermed følger de danske aktier den bevægelse, der er i Europa tirsdag.

Samlet er stemningen dog lidt afventende, da tallet for den amerikanske inflation, som er med til at sætte kursen for de fremtidige stigninger i den amerikanske styringsrente, lander i eftermiddag klokken 14.30.

Eliteindekset ligger med et lille plus på 0,2 pct. i 1707,62.

- Lige nu er markedet afventende i forhold til eftermiddagen tal. Lige nu er markedet inde i et positivt momentum - og gode nyheder kan være med til at sende markedet op. Men det kommer helt an på, hvordan tallet lander og bliver tolket, siger Mads Zink, der er chefhandler i Danske Bank.

Den amerikanske inflationen i november ventes af analytikerne til at falde til 7,3 pct. fra 7,7 pct., og for prisudviklingen på månedsbasis ventes at falde til 0,3 pct. fra 0,4 pct. i oktober.

Kerneinflationen, som er eksklusive energi og fødevarer, ventes at falde til 6,1 pct. fra 6,3 pct. På månedsbasis forventes en uændret prisstigning på 0,3 pct.

UTILITIES NED - TECH OG BANKER FREM

Det danske aktiemarked målt på eliteindekset falder, mens de europæiske stiger.

- Vi ser, at tech, banker og olie- og gassektoren "performer" godt i Europa i dag. Og at vi klarer os mindre godt herhjemme på indeksniveau skyldes indeksets sammensætning, siger Mads Zink.

Nordea og Danske Bank ligger i toppen af C25 tirsdag middag med plusser på 1,3 pct. og 1,1 pct.

I bunden Ørsted og Vestas med fald på op til 1,9 pct. til 631,20 kr. og 1,0 pct. til 200,70 kr.

Oveni har Ørsted fået reduceret kursmålet af Kepler Cheuvreux til 850 kr. fra 1000 kr. Samtidig gentager finanshuset anbefalingen "køb".

FORTSAT FOKUS PÅ GÅRSDAGENS FUSIONSNYT

I kølvandet af nyhederne om fusion mellem Novozymes og Chr. Hansen har sidstnævnte fået en løftet anbefaling fra finanshuset Jefferies. Anbefalingen hedder nu "hold" fra før "underperform". Kursmålet for aktien er desuden hævet med 45 pct. til 550 kr. fra 380 kr.

Norske DNB går modsat og skifter en købsanbefaling ud med en "hold", mens der lægges 71 kr. på kursmålet til nu 571 kr.

Chr. Hansen stiger midt på handelsdagen med 0,5 pct. til 525 kr. efter gårsdagens opkøbsplus på 17,6 pct.

Novozymes, der er initiativtageren til fusionen og dermed det fortsættende selskab, stiger 0,2 pct. til 366,10 kr. efter gårsdagens markant fald på 15,2 pct.

Enzymgiganten har fået en mere kærlig behandling af DNB, der hæver anbefalingen til "hold" fra "sælg" med et kursmål på 372 kr. mod 350 kr.

- Vi ser arbitrage i Chr. Hansen og Novozymes, hvor mange handler for at udnytte forholdet mellem de to. Der er mange handler - og alene i går var volumen 10 gange højere end normalt for begge aktier, siger Mads Zink, der vurderer, at den tendens vil fortsætte en rum tid endnu.

MÆRSK MED NY TOPCHEF

Nyheden om ny topchef i Mærsk blev en smule overrumplet af fusionen mellem Novozymes og Chr. Hansen. Men chefskiftet har dog fået en del spalteplads i tirsdagens aviser.

Fra årsskiftet overtager Vincent Clerc posten som administrerende direktør fra Søren Skou.

B-aktien stiger 0,9 pct. til 14.660 kr.

For at blive i samme branche så har rederiet DFDS sejlet en mindre færgefragtmængde i november med i forhold til samme måned i 2021. Det drejer sig om 12 pct.

Hvis mængderne justeret for udviklingen i Channels, der er påvirket af nedgang i det samlede marked og overkapacitet, så var de 3,7 pct. lavere i forhold til i 2021.

Aktien sejler dog over de dårlige nyheder og stiger 0,3 pct. til 239,60 kr.

GENMAB TIL KRÆFTKONFERENCE

Genmab fortsætter med at dryppe nyheder ud fra den vigtige kræftkonference ASH arrangeret af American Society of Hematology. Søndag oplyste Genmab, at selskabet på konferencen præsenterer flere datasæt fra studier med lægemiddelkandidaten Epcoritamab til forskellige typer af lymfekræft.

Aktien falder tirsdag middag til bunden af C25 med et minus på 1,8 pct. til 3194 kr. Aktien er steget over 21 pct. i år.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her