DSV, Tryg og Novo Nordisk fører an i et lettere positivt dansk C25-indeks fredag middag, hvor der ellers er en overvægt af faldende aktier.
I C25-bunden ligger for anden dag i træk Vestas, som fortsætter med at være ramt af torsdagens tyske meldinger om en mulig opbremsning af vindudbygningen.
Desuden er Vestas-rivalen GE Vernova kommet med nogle nedtrykkende kommentarer om udsigterne for 2026.
STIGER TRODS OVERVÆGT AF FALDENDE ELITEAKTIER
Trods fald i 15 og kun stigninger i 9 af C25-aktierne, stiger indekset ved 11.40-tiden samlet set 0,2 pct. til 1656,30. Set over hele ugen er det danske eliteindeks dog faldet 0,6 pct.
- På indeksniveau er der forholdsvis roligt i Europa og herhjemme, siger senioraktierådgiver Martin Munk fra Jyske Bank og fremhæver, at Vestas fortsat er ramt.
Ved middagstid ligger Vestas 3,5 pct. lavere i 113,50 kr. efter et fald torsdag på 5,4 pct.
DYSTRE MELDINGER FRA VESTAS-RIVAL
- Faldet startede torsdag, efter at man på nogle udtalelser fra Tyskland kunne fornemme, at man letter foden lidt fra speederen i forhold til udbygningen af grøn energi. Derudover smitter meldinger fra rivalen GE Vernova formentlig også af på Vestas-aktien, siger Martin Munk.
GE Vernovas topchef, Scott Strazik, har på en investorkonference ifølge Recharge News advaret om, at svagheden på det amerikanske marked kan reducere indtjeningen fra landbaseret vindkraft i 2026.
Den amerikanske Vestas-rival forventer, at omsætningen fra vindmøller i 2026 vil falde med 10-15 pct. i forhold til i år, hvis den svage efterspørgsel efter vindmøller til lands fortsætter, især i USA, som er virksomhedens vigtigste marked.
I toppen af C25 ligger DSV med en stigning på 2,6 pct. til 1362 kr. Det er anden dag i træk med fremgang i transportaktien, som ellers er faldet støt siden midten af august fra en kurs omkring 1500 kr.
- Det makroøkonomiske miljø har skabt bekymringer for, at det vil sætte sig i resultaterne hos DSV, men det ligner, at aktien nu får lidt et rebound på en måneds tids sivende tendens, siger Martin Munk.
Tryg viser også gode takter i fredagens marked med et plus på 1,2 pct. til 167 kr., hvilket sker uden nyt om selskabet.
NOVO TRÆKKER OP
Derudover stiger sværvægteren Novo Nordisk 1,2 pct. til 350 kr. efter en begivenhedsrig uge med onsdagens melding om planer om fyring af 9000 medarbejdere.
Uden for C25 belønnes Chemometec med et plus på 6,4 pct. til 576,50 kr. for et årsregnskab med vækst fra top til bund og ligeledes stærke forventninger for det kommende regnskabsår.
I det nye år venter selskabet, der blandt andet producerer celletællere, en omsætning på 545-565 mio. kr. og et driftsoverskud før af- og nedskrivninger, EBITDA, på 295-315 mio. kr.
I det forgangne regnskabsår leverede Chemometec et salg for 495,6 mio. kr. og et EBITDA-resultat på 258,0 mio. kr.
.\\˙ MarketWire
Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her