Der blæser gunstige vinde over aktiemarkederne tirsdag, hvor investorerne har set deres snit til at få købt op i billige aktier, inden onsdagens varslede straftold fra USA.
Flere af den seneste tids prygelknaber ligger i toppen af C25-indekset med Novo Nordisk blandt de mest stigende med et plus på 3,1 pct. til 484,4 kr. Også GN klarer sig godt og stiger 3,5 pct. til 110,80 kr.
Kursopsvinget startede mandag aften i USA, der kort inden lukketid vendte solide fald til pæne stigninger. Fra morgenstunden har de asiatiske og europæiske aktier fulgt trop.
- Vi har været i gang med et "waiting game" frem mod onsdag. Alle de seneste makrodata peger på, at aktierne bør stige, men markedet har været i modvind på grund af fokus på tariffer. Mange har en frygt for, hvad der sker i morgen, og forholdt sig afventende, siger Mads Zink, der er chefhandler hos Danske Bank, til MarketWire.
- Nogen tager måske lidt forskud og tænker, at det, der kommer i morgen, er nok ikke værre, end det vi har hørt. Markedet kan ikke lide usikkerhed, men i morgen har vi vished. Markedet er måske kommet en spids for langt ned, og det er der nogen der udnytter, lyder det videre fra Mads Zink.
C25-indekset stiger ved middagstid 1,1 pct. til 1685,72. Mandag var der fald til samtlige aktier i indekset, der tabte 2,2 pct. til 1667,25 - det laveste niveau siden november 2023.
Eliteindekset har fået yderligere luft under vingerne af, at formiddagens tal fra eurozonen som ventet viste en aftagende inflation. Det giver markedet yderligere tro på rentenedsættelser fra ECB på mødet til april.
ZEALAND RAMT AF GUBRAS SUCCES
Zealand Pharma indtager tirsdag bundplaceringen i C25-indekset. Det sker i sammenhæng med, at fedmekonkurrenten Gubra fra åbningen har annonceret positive data fra et fase 1-studie med sit vægttabsmiddel Gubamy.
Resultaterne understreger potentialet for midlet, som amerikanske Abbvie i starten af marts købte rettighederne til i en kæmpe aftale med det danske selskab.
Det sender Gubra op med hele 17,2 pct. til 485 kr., mens Zealand Pharma omvendt bliver sendt tilbage med 4,9 pct. til 491,20 kr.
- Jeg kan forestille mig, at der er en sammenhæng. Men det er en volatil aktie, og man kan diskutere, om det er fair. Det synes jeg måske ikke, at der er, men vi har set det før, siger Mads Zink om Zealand Pharma.
BAVARIAN MED GODT NYT
Bavarian Nordic soler sig omvendt i den gode ende af C25, efter grønt lys fra de amerikanske sundhedsmyndigheder.
De amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, har godkendt Bavarian Nordics frysetørrede version af vaccinen Jynneos til forebyggelse af kopper og mpox i voksne i alderen 18 år og ældre. Det oplyste selskabet mandag aften.
Bavarian-aktien stiger 3,3 pct. til 154,70 kr.
GENMAB FÅR SÆNKET ANBEFALING
Genmab har mandag fået sænket sin anbefaling og rundbarberet kursmålet af finanshuset Bernstein.
Kursmålet bankes ned til 1000 kr. fra 1580 kr. Det er det laveste kursmål blandt analytikere, der har anbefalinger og kursmål hos Bloomberg. Samtidig sænkes anbefalingen til "underperform" fra den neutrale anbefaling "market perform".
Det sender Genmab ned med 1,9 pct. til 1314 kr.
Carlsberg har fået hævet sit kursmål til 850 kr. fra 725 kr. hos storbanken JPMorgan, som samtidig holder fast i sin anbefaling "neutral". Carlsberg-aktien stiger 1 pct. til 885,20 kr. ved middagstid.
Kursmålet for Pandora sænkes 200 kr. til 1450 kr. af HSBC, der fastholder anbefalingen "køb".
Pandora stiger dog 2,3 pct. til 1078 kr.
.\\˙ MarketWire
Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her