19. aug. 2025 kl. 11:22
56 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Aktier/middag: Jyske Bank til tops og Coloplast i rødt ef...

Jyske Bank bliver belønnet oven på stærkt regnskab, mens Coloplast ryger til bunds efter et regnskab, der stikker i flere retninger.

Det danske aktiemarked er tirsdag i god gænge og følger lignende plusser ude i Europa. Hovedparten af C25-aktierne ligger i plus, og kun en lille håndfuld falder; heriblandt Novo Nordisk, hvor der bliver taget lidt gevinst hjem efter mandagens markante fremgang.

- Der er fokus med de regnskabsaktuelle selskaber. Coloplast skuffede en lille smule og det var lidt til den lave side. Så fair den handler ned på det. Jyske var ude med et rigtig solidt regnskab. Så det er helt fair, at den outperformer markedet, lyder vurderingen fra Danske Banks chefhandler, Mads Zink, til MarketWire.

C25-indekset ligger ved middagstid med et plus på 0,7 pct. til 1691,07.

Markederne er præget af optimisme efter mandagens møde mellem USA´s præsident, Donald Trump, og hans ukrainske modstykke, Volodymyr Zelenskyj. Donald Trump arbejder nu på at få et møde i stand mellem Volodymyr Zelenskyj og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

- Der er fokus på forhandlingerne og lidt håb om, at der snart kan komme en løsning på det hele, siger Mads Zink.

COLOPLAST FASTHOLDER TRODS LILLE SKUFFELSE

Coloplasts falder til bunds i C25, efter at selskabet rapporterede regnskabstal er i underkanten af analytikernes forventninger i tredje kvartal af 2024/25.

Omsætningen landede på 6958 mio. kr. i kvartalet, hvilket var en spids under analytikernes forventninger. Til gengæld overraskede den organiske vækst positivt.

Overskuddet af primær drift, EBIT, før særlige poster landede på 1915 mio. kr., så set i forhold til analytikerforventningen om et driftsoverskud på 1936 mio. kr. var der tale om en mindre, negativ overraskelse.

Overskudsgraden, EBIT. mar 2025ginen, endte til gengæld på 28 pct. mod ventet 27,3 pct.

Det trækker samtidig ned, vurderer Danske Banks Mads Zink, at Coloplast ikke kom med nogen afklaring om, hvem der skal være ny topchef i selskabet, efter at Kristian Villumsen tidligere på året blev afskediget.

Coloplast-aktien har stabiliseret sig efter et indledende fald over 2 pct. og ligger ved middagstid nede med 0,8 pct. til 607,20 kr.

Mandagens kurslokomotiv Novo Nordisk ligger også i den kedelige ende af feltet med et fald på 0,2 pct. til 346,80. Det kommer efter en stigning mandag på 6,6 pct., da Novo havde fået godkendt Wegovy til behandling af fedtlever i USA.

Senest har Novo fået skåret sit kursmål til 435 kr. fra 720 kr. hos TD Cowen. Det ændrer dog ikke på, at finanshuset stadig anbefaler "køb".

JYSKE BANK BELØNNES

For Jyske Bank bød tredje kvartal på positive overraskelser på flere poster. Helt fremtrædende er bundlinjen, der endte på 1281 mio. kr. mod ventet 1090 mio. kr. blandt analytikerne.

For hele året venter Jyske Bank nu et resultat efter skat i den øverste ende af sin tidligere prognose på 3,8-4,6 mia. kr.

Bankaktien stiger 2,5 pct. til 699,50 kr.

Med helt fremme er også Pandora, der kommer lidt tilbage efter fredagens store kurslussing. Her faldt aktien over 18 pct. efter et skuffende regnskab. Ved middagstid tirsdag stiger smykkeaktien 2,9 pct. til 867 kr.

MT HØJGAARD OG TRIFORK FASTHOLDER FORVENTNINGERNE

Blandt sidepapirerne er der kommet regnskaber fra Trifork og MT Højgaard Holding, der begge fastholder forventningerne.

Trifork fik et driftsoverskud på 1,1 mio. euro mod 1,9 mio. euro i samme periode året før.

Og også MT Højgaard måtte se driftsoverskuddet vige til 100 mio. kr. fra 124 mio. kr. i samme periode sidste år.

Trifork falder 3,8 pct. til 90,2 kr., mens MT Højgaard dykker 6 pct. til 369,50 kr.





.\\˙ MarketWire



Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her