Et mærkbart minus til Vestas-aktien i bunden af C25-indekset skiller sig mandag formiddag ud i et ellers noget stillestående indeks, mens de med bemærkelsesværdige udsving skal findes lige uden for eliteaktiernes kreds hos Lundbeck, FLSmidth og Parken.
Det samlede C25-indeks indleder den nye handelsuge med et forsigtigt minus mandag middag på 0,3 pct. til 1729,39.
- Det er stille og roligt med små bevægelser på indeksniveau. På makrofronten kommer de tunge ting først på torsdag med rentemeddelelse fra ECB og nøgletal for europæisk økonomi, og jeg tror, at vi skal helt derhen, før det rigtigt batter noget. Regnskabsmæssigt sker der ikke så meget på den danske side i den her uge, men der er lidt gang i de amerikanske, konstaterer senioraktierådgiver i Jyske Bank Martin Munk.
TØMMERMÆND TIL VESTAS EFTER FESTLIG FREDAG
Nederst i C25-indekset ligger Vestas med et fald på 3,7 pct. til 116,10 kr. efter en stigning på hele 15 pct. fredag.
- Der er lidt profithjemtagning på Vestas, tror jeg. Den havde en rigtig stærk bevægelse fredag på to gode nyheder: En rigtig stor ordre fra USA, og oven i det kom der en opjustering af anbefalingen fra JPMorgan, til "køb" fra "hold".
Ordren på 527 megawatt signalerer, at det amerikanske marked ikke er stendødt, selv om der er stor politisk modstand fra USA´s præsident, Donald Trump, der vil gennemføre en hurtig udfasning af skatterabatter til udvikling af projekter inden for vedvarende energi.
- Bestemt et positivt signal, at der kom hul på bylden med hensyn til ordrer i USA. Men nu kan jeg så se, at Kepler tager den ned på "reducer", så det skubber måske lidt til faldet, mener Martin Munk.
Mandag morgen har børshuset Kepler Cheuvreux nedjusteret sin anbefalingen af vindmølleaktien til "reducer" fra "hold", mens kursmålet for aktien sænkes til 100 kr. fra 120 kr.
ZEALAND I FORTSAT MISTRIVSEL
I bunden af C25 har Vestas selskab af Zealand Pharma, som taber 2,8 pct. til 352,90 kr. uden selskabsspecifikt nyt.
- Zealand har haft en lidt grim periode - egentlig sammen med Novo Nordisk. Den har ligget svagt siden den konference, hvor amerikanske Eli Lilly kom med gode data for en konkurrent til Zealands fedmeprodukt. Det er godt nok stykke tid siden, men siden da har stemningen omkring aktien været lidt negativ, påpeger Martin Munk.
Fedmemakkeren Novo Nordisk stiger mandag middag 0,5 pct. til 416,70 kr.
Toppen af eliteindekset indtages af Demant og Rockwool, som løftes mellem 0,5 og 0,8 pct. uden nyt fra eller om selskaberne.
LUNDBECK VIGER
Uden for eliteindekset ses mandag middag et beskedent minus til Lundbecks B-aktie på 0,1 pct. til 33,82 kr. efter en nedslående melding fra USA sent fredag.
Her stemte et ekspertpanel under de amerikanske sundhedsmyndigheder, Food and Drug Administration (FDA), i mod at anbefale Lundbecks topprodukt, Rexulti, til behandling af posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD).
Panelet, der rådgiver de amerikanske lægemiddelmyndigheder, konkluderede med stemmerne 1-10, at der ikke kan dokumenteres en effekt af Rexulti i kombination med midlet Sertralin som behandling af PTSD baseret på de tilgængelige data.
- Jeg ventede faktisk, den skulle lidt ned på det i dag. Men jeg tror ikke, at de var høje forventninger om, at de ville komme igennem med det her produkt mod PTSD. De havde indikeret, at det ville blive lidt hårdt.
FLSMIDTH FØLGER METALPRISER OP
FLSmidth tiltrækker sig også opmærksomhed med et plus mandag middag på 0,9 pct. til 397,40 kr.
Der er ikke specifikt nyt fremme om ingeniørselskabet. Men mandag rapporterer Bloomberg News, at de europæiske mineaktier stikker ud i et ellers noget afdæmpet aktiemarked - trukket op af stigende priser på blandt andet jernmalm og stål.
Ifølge Bloomberg News kan de stigende råvarepriser hænge sammen med, at Kina har sat gang i konstruktionen af den enorme vandkraftdam i Tibet.
- FLSmidth følger lidt med, og i et tyndt sommermarked kan man godte drage den parallel, mener Martin Munk.
PARKEN BEKRÆFTER NYT BUD PÅ FCK´S STJERNEFRØ
FC København har modtaget et tilbud på midtbanespilleren Victor Froholdt.
Det bekræfter selskabet bag, Parken, mandag morgen, efter at Tipsbladet sent søndag har skrevet om tilbuddet på hele 22 mio. euro.
Parken sætter dog ikke selv tal på tilbuddet, ligesom at selskabet oplyser, at der ikke er sikkerhed, for at en aftale indgås.
FC København indledte i weekenden også den nye Superliga-sæson med en sejr på 3-2 over Viborg.
Parken-aktien stiger mandag middag 3,5 pct. til 177,50 kr.
Brøndby IF stiger 2,4 pct. til 0,35 kr. Klubben indledte søndag sin sæson med en sejr på 3-0 over Silkeborg IF.
AGF, der måtte nøjes med 1-1 mod Sønderjyske, taber pct. til 0,79 kr.
.\\˙ MarketWire
Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her