Et skuffende regnskab har onsdag sendt aktien i Bang & Olufsen ud i et større fald på det danske aktiemarked, mens status ved middagstid for eliteindekset, C25, er noget nær status quo.
Ved 11.30-tiden er der fald i 16 af de 25 eliteaktier, men Novo Nordisk og Zealand Pharma på rekordniveau er med til at holde indekset næsten uændret i 1857,16.
- Det er stilhed før stormen forud for inflationstal fra USA torsdag, som på dagen kan få betydning for både rente- og aktiemarkedet. Og fredag starter regnskabssæsonen med tal fra flere af de amerikanske storbanker, siger senioraktierådgiver Martin Munk fra Jyske Bank til MarketWire.
EN STRØM AF ANALYSER PÅVIRKER
Han tilføjer, at der onsdag er en del nye aktieanalyser ude, der påvirker enkeltaktierne. Blandt andet har Goldman Sachs løftet kursmålet for Zealand Pharma med 14 pct. til 468 kr. og gentaget "køb" for aktien.
Zealand Pharma topper i C25 med et plus på 2,6 pct. til rekordkursen 418,60 kr. Aktien har nydt godt af stor opmærksomhed om selskabets forskning inden for fedmemidler, og selskabet kunne mandag fortælle, at det har hentet frisk kapital ind til at forsætte udviklingen af porteføljen.
- Zealands aktieudvidelse kom godt på plads med et par store aktører, som efterspurgte aktierne. Det er et godt tegn. Der har også været en health care-konference hos JPMorgan, som har haft en del fokus på fedme, og Novo var onsdag også på podiet, siger Martin Munk.
Deutsche Bank har i øvrigt løftet kursmålet for Novo-aktien til 850 kr. fra 775 kr. og gentaget anbefalingen "køb". Novo Nordisk ligger 0,8 pct. højere i 729 kr., hvilket er et mulehår over sidste uges lukkekursrekord på 728,90 kr.
BANG & OLUFSEN NEDPRÆCISERER
Elektronikkoncernen Bang & Olufsen kom onsdag morgen med regnskab for andet kvartal af det forskudte regnskabsår 2023/24, og det har kastet en nedpræcisering af sig. Både omsætning og driftsoverskuddet i andet kvartal endte ifølge Bloomberg News under analytikernes forventninger.
Bang & Olufsen venter nu en omsætningsvækst i den lave ende af 0-9 pct. Forventningen til driftsmarginen før særlige poster er fortsat 0-6 pct.
Elektronikaktien falder 7,9 pct. til 10,02 kr.
Tilbage blandt C25-aktierne stiger DSV 0,6 pct. til 1238 kr. Længere tids underpræstation i DSV-aktien giver nu investorerne en interessant indgangsmulighed.
Det vurderer Morgan Stanley, der har hævet anbefalingen til "overvægt" fra "ligevægt", mens kursmålet omvendt er trimmet til 1474 kr. fra 1540 kr.
I bunden af ligger derimod Rockwool med et fald på 2,8 pct. til 1880,50 kr.. Bank of America har sænket anbefalingen af isoleringskoncernens aktie til "underperform" fra "neutral".
For Royal Unibrew er anbefalingen sænket til "underperform" fra "hold" hos amerikanske Jefferies, der i samme ombæring har skåret kursmålet til 375 kr. fra 450 kr. Bryggeriaktien bakker 1,1 pct. til 445,90 kr.
AMERIKANSK FINANSHUS SÆNKER VESTAS
Også Vestas har fået sænket anbefalingen hos Jefferies. Den lyder nu på "hold" fra "køb", mens kursmålet omvendt er hævet til 226 kr. fra 206 kr. Vindmølleproducenten siver 1,5 pct. til 203,50 kr.
Mærsk, der i nogen tid har fået en øget opmærksomhed som følge af uroen i Det Røde Hav, har ligeledes fået sænket anbefalingen til "hold". Det er hos britiske HSBC, der tidligere anbefalede "køb". Kursmålet er dog sat op til 15.000 kr. fra 14.200 kr.
B-aktien falder 1,4 pct. til 13.035 kr.
Men fremadrettet er det altså særligt torsdagens inflationstal fra USA, som markedsdeltagerne har kikkerten rettet mod.
- Vi håber jo på, at den tendens, vi har set i en periode fortsætter - og at inflationen bliver holdt i ave. Det er i hvert fald helt klart det, rentemarkedet priser ind nu med ret store rentenedsættelser fra både ECB og Fed.
- Lige nu indpriser markedet 130-140 basispoint i rentenedsættelser for begge parter i løbet af i år, siger Martin Munk.
.\\˙ MarketWire
Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her