Novo Nordisk er endnu engang på rekordjagt tirsdag, hvor aktien efterhånden noget uvant har selskab af Ørsted, som også ligger i top efter milliardfrasalg af en tysk vindmøllepark.
Det sker i et forsigtigt positivt marked med et plus til det danske C25-indeks på 0,1 pct. til 1683,22.
Også Genmab er med i top på en dag, hvor selskabet kan se frem til salgstal for Darzalex fra Johnson & Johnson.
I bunden har DSV endnu en dårlig dag efter flere sænkede kursmål, der bygger videre på en svær dag for transportsektoren mandag.
Konflikten mellem Israel og Hamas fylder også fortsat i handlernes bevidsthed og er med til at skabe uro.
Senest har det amerikanske udenrigsministerium meddelt, at præsident Joe Biden onsdag vil besøge Israel og efterfølgende tale med præsidenten for Det Palæstinensiske Selvstyre, Mahmoud Abbas. Imens har udenrigsminister Antony Blinken haft samtaler med regeringerne i lande som Saudi-Arabien, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater.
- Der er meget fokus på de geopolitiske spændinger i Mellemøsten, men måske Biden er med til at skabe en anelse ro med meldingen om, at han besøger Israel, siger Martin Munk, der er senioraktierådgiver i Jyske Bank.
Han hæfter sig også ved tal for det amerikanske detailsalg, der kan få betydning, når de lander senere på dagen.
NOVO PÅ REKORDJAGT
Novo Nordisk stiger igen mandag, og dermed er aktien endnu engang i færd med at jagte en kursrekord.
Det sker uden de store selskabsspecifikke nyheder, men midt i en positiv trend for aktien, der med få dage som undtagelser er inde i en god stime båret frem af efterspørgslen efter selskabets fedme- og diabetesmidler.
Aktien stiger 1,8 pct. til 719,30 kr. Holder den kurs til lukketid, vil det være rekord nummer 35 i år.
ØRSTED SÆLGER FRA I TYSKLAND
Også Ørsted stiger tirsdag, og det er efterhånden mere uvant for selskabet, der har ramt en negativ spiral efter nyheden om milliardnedskrivninger i sidste måned.
Stigningen på 1 pct. til 323,20 kr. sker, efter at selskabet har annonceret et tysk frasalg til en samlet pris på omkring 3,5 mia. kr.
Ørsted sælger halvdelen af vindmølleprojektet Gode Vind Offshore 3 i Tyskland til fonde forvaltet af Glennmont.
Ørsted har fået sænket kursmålet til 515 kr. fra 590 kr. af den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Kursmålet er fortsat "køb".
Også Deutsche Bank har skåret i energiaktiens kursmål, der nu lyder på 450 kr. fra før 700 kr. Anbefalingen er uændret "hold".
Ørsted har ifølge Finans endvidere slået fast, at selskabets udbyttepolitik og hensigten om at skrue op for udbyttet med en encifret procentsats hvert år frem til 2030 er uændret.
SALGSTAL TIL GENMAB
Genmab får tirsdag eftermiddag nyt om salget af Darzalex hos partneren Johnson & Johnson, der før amerikansk børsåbning ventes at udkomme med sit regnskab for tredje kvartal.
Darzalex, der er udviklet af Genmab til behandling af knoglemarvskræft, sælges af den amerikanske lægemiddelgigant mod betaling af salgsprovisioner til Genmab.
Det danske selskab venter i år et salg af kræftmidlet for 9,8-10,0 mia. dollar. Imens venter analytikere adspurgt af Bloomberg News et Darzalex-salg for godt 2,56 mia. dollar i tredje kvartal. I første halvår har Darzalex solgt for 4,70 mia. dollar.
Johnson & Johnson offentliggør vanligt sit regnskab omkring klokken 12.30.
Aktien i Genmab stiger 1,6 pct. 2286 kr.
DSV FÅR SÆNKET KURSMÅL
DSV har fået finjusteret sit kursmål hos Nordea til 1495 kr. fra 1535 kr. Her gentages anbefalingen "køb".
Også Jyske Bank har sænket kursmålet for logistikaktien, der nu lyder på 1450 kr. fra 1550 kr., men med en uændret købsanbefaling.
- DSV har historisk vist, at de med deres kapitallette forretningsmodel kan tilpasse sig konjunkturudsvingene, og DSV har gentagne gange bekræftet, at det fortsat er deres intention, skriver Morten Holm Enggaard i analysen.
DSV-aktien daler 1,2 pct. til 1239 kr.
.\\˙ MarketWire
Trine Vestergaard +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her