De danske eliteaktier holdes akkurat oven vande ved middagstid onsdag, hvor Ørsted omvendt presses mod bunden, da den amerikanske regering atter er ude med riven efter havvindprojekter i landet.
Til gengæld viser medicinalaktierne fine takter i toppen af C25-indekset, som samlet stiger med små 0,1 pct. til 1658,03, efter at det tirsdag endte med et minus på 1,3 pct.
- Det ser relativt roligt ud på indeksniveau, efter vi havde en hård dag i Europa i går drevet af rentebekymringer på obligationsmarkedet. Men i dag er det mere stille uden de store nøgletal på programmet. Det er meget jobrapporten fredag, som jo overraskede negativt sidste gang, vi kigger mod. Den kan blive afgørende for, om Federal Reserve kommer i gang med nogle rentenedsættelser i USA, siger Martin Munk, senioraktierådgiver i Jyske Bank, til MarketWire.
Allerede senere onsdag kan investorerne se frem til de første indikationer på det amerikanske jobmarked i form af Jolts-rapporten.
ØRSTED UNDER NYT USA-PRES MENS FUSIONSSPEKULATIONER LURER
Humøret blandt Ørsted-investorerne er onsdag presset af, at den portugisiske udvikler EDP Renovais har fået at vide, at alle tilladelser givet til selskabets amerikanske projekt, Southcoast Wind, nu vil blive gransket.
Det får presset på Ørsteds amerikanske havvindprojekt Sunrise Wind til at stige, vurderer storbanken Citi.
Ørsteds Revolution Wind er allerede omfattet af en stopordre, og det kan nu ikke udelukkes, at det samme sker for Sunrise Wind.
Spekulationer om en fusion med storaktionæren Equinor er dog med til at begrænse Ørsteds minus. Ifølge Børsen er det norske selskab klar til at kigge på en mulig fusion med Ørsted.
Derudover har den amerikanske storbank Citi sænket kursmålet for Ørsted til 190 kr. fra 200 kr. I samme ombæring gentager banken anbefalingen "sælg".
Energiaktien falder 1,5 pct. til 197,50 kr.
I toppen af C25-indekset går Zealand Pharma frem med 2,3 pct. til 454,70 kr. på en fin dag for medicinalaktierne, hvor Genmab, Coloplast og Novo Nordisk stiger i niveauet 0,7-1,9 pct.
TORM SÆNKET
Rederiet Torm har fået sænket sin anbefaling til "hold" fra "køb" af det norske finanshus Fearnley.
Kursmålet bliver fastholdt på 146 kr., viser data fra Bloomberg News.
Torm-aktien falder 1,5 pct. til 135,85 kr.
I samme branche kan Mærsk notere sig, at de asiatiske konkurrenter inden for containertransport endte med gennemgående fald onsdag, hvor kun taiwanske Evergreen Marine formåede at gå frem.
Mærsks B-aktie falder med 0,2 pct. til 13.330 kr.
NNIT kommer efter børslukning onsdag med regnskab for andet kvartal. Her ventes i 2025 en organisk omsætningsvækst på 0-5 pct. og en overskudsgrad EBIT, før særlige poster på 7-9 pct.
Selskabet fik tirsdag skåret sit kursmål hos Danske Bank til 80 kr. fra 90 kr. Banken begrunder det blandt andet med Novo Nordisks reduktion af omkostningsbasen. I 2024 tegnede Novo sig for 11,5 pct. af omsætningen i NNIT.
NNIT-aktien stiger forud for regnskabet med 2,1 pct. til 63 kr.
.\\˙ MarketWire
Frederik Olling Milbæk +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her