Et overraskende pænt regnskab fra Tryg trækker torsdag forsikringsaktien til toppen af C25-indekset og bidrager til et samlet plus, mens især også regnskabsaktuelle Netcompany nyder fremgang uden for rækken af eliteselskaber.
Torsdag middag ligger C25 i 1830,11 eller 0,3 pct. højere end lukkeniveauet onsdag eftermiddag.
Der sker med særlig inspiration fra dagens regnskaber og i forventning om de kommende, mener chefaktiehandler i Danske Bank Mads Zink.
- Vi er godt på vej ind i regnskabssæsonen, og fokus er begyndt at skyde sig ind på regnskaber - også de regnskaber, som kommer i næste uge, og på hvad forventningerne er, siger Mads Zink.
Men han fastholder, at der samtidig og fortsat er "super meget fokus" på inflationstal, og på hvad der sker med renterne. Det er bare ikke torsdagens nøgletal for amerikansk økonomisk vækst og rentemødet i Den Europæiske Centralbank, ECB, som kommer til at spille den store rolle - om nogen, mener chefaktiehandleren.
HELT RIMELIGT PLUS TIL TRYG
I toppen af C25 ligger Tryg med et plus på 4,1 pct. til 148,10. Og det er helt rimelig, mener Mads Zink.
- Der var lidt usikker forud for regnskabet, efter at et par forsikringsselskaber både i Danmark og uden for Danmark - Topdanmark og norske Gjensidige - var kommet med lidt blandede resultater. Så forventningerne til Tryg var nok trykket lidt ned. Men Tryg kommer med et resultat, der noget mere solidt end frygtet med et forsikringsteknisk resultat, der er 5 pct. bedre end konsensus, og et overskud, som er 3 pct. bedre, noterer Mads Zink.
- En kursstigning på omkring 4,0 pct. er helt fair, mener han.
For sit fjerde kvartal, der ellers var ramt af et højt antal vejrskader, kunne Tryg præsentere et nettooverskud på 1129 mio. kr. mod konsensus om 1096 mio. kr. blandt analytikerne. Det forsikringstekniske nøgletal combined ratio, som sætter præmieindtægterne i relation til erstatningsudgifterne, overraskede også let positivt ved at vise 82,4 i kvartalet mod ventet 82,9.
I toppen af C25 har Tryg selskab af GN og Novozymes med plusser på henholdsvis 1,9 pct. til 171,95 kr. og 1,8 pct. til 363,90 kr. uden bagvedliggende selskabsspecifikke nyheder.
Torsdagens nye kursmål tilfalder NKT, som har fået sit hævet til 550 kr. fra 455 kr. hos Danske Bank. NKT-aktien handels stort set uændret i 479,60 kr.
ØRSTED KØBER PARTNER UD AF HAVMØLLEPARK
Energiselskabet Ørsted har indgået en aftale om at overtage joint venture-partneren Eversources ejerandel i havvindprojektet Sunrise Wind.
Det oplyste selskabet sent onsdag i en meddelelse - uden at prisen blev offentliggjort.
Aftalen er dog betinget af, at Sunrise Wind vinder i New Yorks igangværende fjerde havauktion, og at der indgås en elsalgsaftale, en OREC-kontrakt, med New York State Energy Research and Development Authority, Nyresda.
"Orec" står for "Offshore Wind Renewable Energy Certificate".
Ørsted har lagt sig i bunden af C25 med et minus på 1,8 pct. til 378,10 kr.
LETTELSE EFTER NETCOMPANYS REGNSKAB
Uden for C25 løftes Netcompany, der i december røg ud af indekset, 5,8 pct. til 250,70 kr. efter et regnskab med bedre vækst på toplinjen end ventet. Til gengæld var marginerne lavere end ventet, så driften blev en skuffelse.
Samtidig er også prognosen for omsætningsvæksten i 2024 til den svage side i forhold til konsensus.
- Der er lidt en lettelse i de nye tal. Det er jo en aktiekurs, som har været lidt "under vand" i en periode. Omsætningen er 3 pct. bedre end ventet, men indtjeningen er lidt lavere, fordi man har præsteret lidt dårligere i Danmark. Dog er prognosen nogenlunde som ventet, vurderer Mads Zink.
En lille positiv overraskelse er det annoncerede aktietilbagekøbsprogram på op til 150 mio. kr.
- Absolut en positiv indikator, mener Mads Zink, og føjer til, at Netcompany har bekræftet sin ambitioner om en omsætning på 8,5 mia. kr. i 2026 og en driftsmargin på mere end 20 pct.
- Det er også nok mere, end markedet havde ventet, konstaterer han.
SYDBANK IND PÅ SCENEN MED 2024-PROGNOSE.
Fokus er der også til Sydbank, som sent onsdag spillede ud med sin prognose for 2024. Her venter banken et overskud på mellem 2500 og 2900 mio. kr. efter skat.
Går det som Sydbank forudser, vil overskuddet i givet fald vige fra de 3200-3350 mio. kr., som banken har stillet i udsigt i 2023.
Aktien stiger 1,7 pct. til 306,20 kr.
.\\˙ MarketWire
Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her