28. sep. 2023 kl. 11:46
194 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Aktier/middag: Pandora og GN stiger på positivt nyt - Try...

Pandora glimter øverst i eliteindekset torsdag middag. GN ligger også i plus efter flere nyheder fra og om selskabet.

Tryg tynges fortsat af onsdagens nyhed om fyringer og strategiændringer, mens Royal Unibrew og Carlsberg ligger i den nedre del af C25. Her er der kommet konkurrentnyt om satsning på alkoholfrie øl.

Samlet har eliteindekset, C25, lidt svært ved at finde ud af, hvilket ben det skal stå på. Efter en start i grønt, ligger indekset midt på dagen og vakler mellem minus og plus. Og midt på handelsdagen er det den røde tone, der har overtaget med et minus på 0,1 pct. til 1686,58.

- Overskriften for markederne er stadig: Renter, renter, renter. Det er fortsat dem, der får lov til at slå takten an - og sådan har det snart været i to år nu, siger Lars Hytting, der er chef for aktiehandel i Artha Kapitalforvaltning, til MarketWire.

- Det positive er dog, at rentetoppen er nær. Men dermed er det ikke sagt, at volatiliteten ebber ud, siger han.

I Europa er aktiemarkederne ligeledes farvet røde, og futures for de ledende amerikanske indeks peger også ned.

- Markedet forsøger at finde et ben at stå på. Men der hersker nervøsitet, og det er sjældent noget godt udgangspunkt. Hvis der er noget, markedet ikke kan lide, så er det usikkerhed, siger Lars Hytting.

POTENTIALE I PANDORA

Analytiker Lars Topholm fra Carnegie har skruet op for kursmålet for Pandora med en halvtredser til 1000 kr. - det højeste blandt de analytikere, som Bloomberg News har i sin database.

Kursmålet indikerer et potentiale på 40 pct. Anbefalingen er da også fortsat "køb".

Lars Topholm ser mulighed for en opjustering i forbindelse med Pandoras kapitalmarkedsdag den 5. oktober til en organisk vækst på 5 til 7 pct. og en EBIT. mar 2023gin på 27 pct. I øjeblikket lyder Pandoras prognose på en organisk vækst på 2 til 5 pct. og en EBIT. mar 2023gin på cirka 25 pct.

- Carnegie har gennem flere år haft en unik evne til at sætte retningen på Pandora. Og der er stor tillid til finanshuset analyser. Jeg er da også enig i de elementer, der er kommet frem i analysen, siger Lars Hytting.

Pandora stiger 1,9 pct. til 742,40 kr.

GN stiger 0,2 pct. til 123,60 kr., efter at selskabet har sikret sig kreditfaciliteter på 3,4 mia. kr., er klar med en ny høreapparatplatform, Resound Nexia, og har præsenteret ny ledelse.

- Det er positivt, at GN følger sin kapitalplan - og aktien lagde da også ud med at stige et par pct. Men det er et rentefølsomt selskab, siger Artha Kapitalforvaltnings handelschef.

FALD HOS BRYGGERIER

Unibrew dykker 2,4 pct. til 537,40 kr. og Carlsberg er nede med 1 pct. til 896 kr. Der er kommet nyt fra den hollandske konkurrent Heineken, om at hollænderne vil til at satse endnu mere på en bid af det alkoholfrie ølmarked.

Retningen følger også sektoren i Europa, der torsdag middag ligger underdrejet.

Vestas stiger 0,1 pct. til 146,38 kr. ved middagstid. Afslutningen på tredje kvartal er inden for rækkevidde - og dermed holder investorerne øje med ordreindgangen, der netop plejer at spidse til, når et kvartal går på hæld.

Torsdag har vindmølleselskabet meldt om en svensk ordre.

- Det er godt at se, at der kommer nogle ordrer ind - mange bække små, som man siger. Men det er en branche, der har svært ved at tjene penge, påpeger Lars Hytting.

I samme segment har Ørsted fået skåret kursmålet med knap 40 pct. af Barclays til 430 kr. fra 700 kr. onsdag.

Anbefalingen "undervægt" blev i samme ombæring gentaget. Aktien ligger uændret i 384,60 kr.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her