Krigen mellem Israel og Iran giver investorerne ondt i maven tirsdag, hvor aktierne falder over en bred kam med Vestas som en vigtig undtagelse. Vindaktien stiger i håb om en forlængelse, omend på nedsat blus, af en gunstig skatteordning for grønne projekter i USA.
C25-indekset ligger ved 11.20-tiden 1 pct. lavere i 1799,99 efter fald i 23 af de 25 eliteaktier.
- Der hersker frygt for, at situationen i Mellemøsten eskalerer. Vi gjorde det ellers ganske godt i går set i lyset af, hvad der foregik hen over weekenden, men nu kan markedet ikke helt holde til udsigten til, at det bliver ved og måske bliver værre, siger Martin Munk, senioraktierådgiver i Jyske Bank til MarketWire.
VESTAS I KURSHOP
Vestas er akkurat i plus, efter at det amerikanske Senats finanskomites første tekstudspil til ændringer i ’One Big Beautiful Bill’ har fjernet et alvorligt benspænd for grønne projekter. Med i teksten er dog stadig en massiv forringelse i tilskudsvilkårene for det amerikanske landvindmarked.
Det vurderer Sydbanks aktieanalysechef og Vestas-analytiker, Jacob Pedersen, der pointerer, at der kan komme ændringer i teksten, inden det bliver et endeligt lovforslag, der skal stemmes om i Senatet.
En vigtig ændring er ifølge aktieanalysechefen, at ”60-dages giftpillen” er fjernet i Senatets tekst.
Kravet om at projekter skal være påbegyndt opførelse inden for 60 dage efter lovforslaget er vedtaget, er erstattet af, at de skal påbegynde opførelse ”i år” for at få den fulde skatterabat.
- Det kan føre til en betydelig ordreindgang inden udgangen af i år, men det kræver også, at kunderne har vished for, hvornår skattemyndighederne betragter et projekt som påbegyndt, vurderer Jacob Pedersen.
Vestas stiger 0,2 pct. til 112,25 kr., og ikke alle justeringer af teksten går da heller Vestas´ vej.
Projekter, der påbegynder opførelse i 2026 kan få 60 pct. af PTC-skatterabatten, og projekter, der er påbegyndt i 2027 kan få 20 pct. af skatterabatten. Projekter opført fra 2028 får således ingen skatterabat i Senatets komites tekstudspil, hvilket er en forringelse fra forslaget i fra Repræsentanternes Hus, der også tillod PTC-tilskud i 2028. Til sammenligning gælder i dag, at projekter opført frem til 2031 kan få skatterabat.
Ørsted, der også har landbaserede vindparker i USA, ligger 0,8 pct. lavere i 279,30 kr.
PRES PÅ NKT OG ZEALAND
Med i bunden af C25 er NKT, der falder med 3 pct. til 521,50 kr. ifølge Martin Munk tilsyneladende uden bagvedliggende nyt.
Værst går det Zealand Pharma med et fald på 3,9 pct. til 398,60 kr. oven i et dyk på 8 pct. mandag.
Her dykkede Zealand angiveligt også som konsekvens af, at de seneste data fra et vægttabsmiddel fra amerikanske Eli Lilly indikerede et ganske markant vægttab efter 12 uger med en amylin-analog. Der er tale om samme virkningsmekanisme, som Zealand og partneren Roche forsøger sig med med lægemiddelkandidaten Petrelintid.
- Zealand havde også en hård dag i går, vel efter Lillys gode tal inden for deres domæne, og det rammer dem fortsat, ser det ud til, vurderer Martin Munk.
Lilly faldt dog også selv med 1,4 pct. mandag, og Novo Nordisk, der tabte 3,5 pct., ligger yderligere 1,3 pct. lavere tirsdag i 491,50 kr.
AMBU HAR KURS MOD 2023-NIVEAU
Med i bunden er også en anden aktie med tilknytning til sundhedssektoren - Ambu - der bakker 2,1 pct. til 94,95 kr.
Det vil i givet fald være laveste niveau siden slutningen af 2023.
Der er ikke nyt fremme, men aktien har haft det svært, siden regnskabet for andet kvartal skuffede den 7. maj.
- Det var et skuffende andet kvartal, og det er ligesom, at det har bidt sig fast, siger Martin Munk.
.\\˙ MarketWire
Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her