FLSmidth fylder en del i overskrifterne omkring det danske aktiemarked mandag morgen, efter at ingeniørkoncernen i weekenden har oplyst, at topchef Mikko Keto stopper i løbet af 2026.
Det sker i et generelt lidt afdæmpet marked uden klar retning. Således svinger futures lidt frem og tilbage, og i USA peger de nu på små til moderate plusser, når markedet åbner senere på dagen, mens der for Europa indikeres en tæt på neutral start for de største toneangivende indeks.
Fredag gik de danske handlere på weekend med et klart fald til C25-indekset på 1,3 pct. til 1718,92. Det skete med Bavarian Nordic helt i bunden efter en skuffende melding om prognosen i forbindelse med fredagens regnskab for tredje kvartal.
Samtidig var der igen masser af opmærksomhed omkring medicinalkæmpen Novo Nordisk, der på en ekstraordinær generalforsamling fik valgt sin nye bestyrelse ind.
Novo-aktien endte fredagen med et klart fald på 2,4 pct. til 311,05 kr., men endte ugen med en betydelig stigning efter stor fremgang over de tre første handelsdage i ugen.
Dermed fortsætter volatiliteten i aktien, og det giver også naturlig opmærksomhed igen mandag.
FLSMIDTH SKAL FINDE NYE TOPCHEF
FLSmidth skal på jagt efter en ny topchef med det samme, idet finske Mikko Keto har valgt at forfølge en mulighed for en ledelsesrolle uden for den danske ingeniørkoncern, men i en ikke-konkurrerende virksomhed, oplyste selskabet i weekenden.
Mandag har den schweiziske emballageproducent SIG Group afsløret, at Mikko Keto skal være administrerende direktør der.
Mikko Keto forlader FLSmidth i løbet af første halvår næste år. Han tiltrådte hos det danske selskab i 2021 som chef for den tidligere Mining-forretning, men blev forfremmet til administrerende direktør for hele koncernen i januar 2022.
Som følge af det forestående skifte af topchef har FLSmidth besluttet at rykke den tidligere kommunikerede kapitalmarkedsdag den 11. marts 2026 til et senere tidspunkt på året, fremgår det.
FLSmidth-aktien endte fredag 1,5 pct. lavere i 427,60 kr.
BAVARIAN KAN VENDE EFTER KØBSANBEFALING FRA DNB CARNEGIE
Bavarian Nordic var fredagens bundprop i C25-indekset efter sin indsnævring af forventningerne til hele 2025.
Mandag kan piben dog måske få en anden lyd, efter at DNB Carnegie har skruet sin anbefaling af aktien op til "køb" fra "hold".
Kursmålet er fortsat 250 kr. Fredag faldt vaccineselskabets aktie med 5,7 pct. til 176,40 kr.
Analyseændringer er der også til DSV og Pandora. Førstnævnte har fået sænket anbefalingen hos Morningstar til "hold" fra "køb", mens kursmålet er fastholdt på 1580 kr. og indikerer dermed potentiale for en tocifret stigning.
DSV-aktien endte således fredag 2,4 pct. lavere i 1412,50 kr.
Pandora, som fredag steg med 1,1 pct. til 789,40 kr., har fået sænket sit kursmål hos amerikanske Morgan Stanley til 910 kr. fra 1000 kr.
Anbefalingen er fortsat i neutralt terræn på "ligevægt", fremgår det af data fra Bloomberg News.
GREENMOBILITY LØFTER SLØRET FOR NYE LANGSIGTEDE MÅL
Greenmobility har mandag morgen annonceret strategiske ambitioner og finansielle mål frem mod 2028.
Blandt højdepunkterne er et mål om en gennemsnitlig årlig omsætningsvækst på 8-12 pct. og en årlig vækst i driftsresultatet før af- og nedskrivninger samt renter og skat (EBITDA) på 12-16 pct.
- Efter en vellykket turnaround og tilbagevenden til rentabilitet på det danske marked går Greenmobility nu ind i sin næste strategiske fase med fokus på bæredygtig vækst, operationel excellence, teknologidrevet rentabilitet og forberedelse til den autonome fremtid inden for bildeling, skriver Greenmobility i en meddelelse.
Aktien i selskabet faldt fredag 5,4 pct. til 73,60 kr. År til dato er den imidlertid steget hele 123 pct.
.\\˙ MarketWire
Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her