11. sep. 2025 kl. 08:35
107 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Aktier/tendens: ISS, Carlsberg og Genmab i fokus på dag m...

Amerikanske inflationstal og rentemøde i Den Europæiske Centralbank er i fokus torsdag, hvor der ellers er udsigt til små udsving fra åbningen på det danske aktiemarked.

Det danske eliteindeks, C25, steg onsdag med 0,6 pct. til 1660,03 hvor især Novo Nordisk var omdrejningspunktet efter meldingen om, at koncernen skal sige farvel til 9000 medarbejdere.

I C25-indekset kan nye analyser fra finanshuse give opmærksomhed til ISS, Genmab og Carlsberg torsdag.

Handlen med futures peger på marginale udsving for det tyske DAX-indeks og det fælles Stoxx 50-indeks torsdag morgen.

I USA stiger futures en smule i venten på nye amerikanske inflationstal, og det ligner endnu en rekorddag for de amerikanske aktier, der atter steg onsdag.

Det brede amerikanske S&P 500-indeks steg onsdag med 0,3 pct. til årets 23. rekord i 6532,05 indekspoint.

MILLIARDKONTRAKT TIL ISS

Servicekoncernen ISS er blevet tildelt en seksårig kontrakt af det australske forsvarsministerium til en værdi af ca. 300 mio. kr. om året.

- Kontrakten træder i kraft i 1. kvartal 2026 og indeholder muligheder for forlængelse, skriver ISS i en meddelelse torsdag.

Der er desuden positivt analysenyt om ISS. Finanshuset Jefferies har hævet anbefalingen af aktien til "køb" fra "hold", og kursmålet er løftet til 240 kr. fra 170 kr.

ISS-aktien steg onsdag 3,4 pct. til 195,50 kr. og er i øvrigt årets højdespringer i C25-indekset med et plus på 49 pct.

CARLSBERG FAVORIT HOS CITI

Carlsberg-aktien får torsdag et par positive ord med på vejen af den amerikanske storbank Citi, der fortsætter med at have den danske bryggeriaktie som den foretrukne i sektoren.

- Vi åbner en 90-dages positiv " catalyst watch ", skriver Citi i et notat og gentager anbefalingen "køb" med et kursmål på 1040 kr.

Åbningen af den såkaldte positive "catalyst watch" afspejler en forventning om, at en kommende begivenhed eller tendens kan føre til en stigning i aktiens værdi i løbet af de næste par måneder.

Citi peger på udeblivelsen af nye negative nyheder og den kommende kapitalmarkedsdag hos Carlsberg 1. oktober.

Carlsberg-aktien faldt onsdag 1,0 pct. til 772,60 kr.

GENMAB KURSMÅL

Genmabs kursmål er blevet forhøjet til 1650 kr. fra 1500 kr. hos amerikanske JPMorgan.

Anbefalingen "neutral" gentages i samme ombæring, viser data fra Bloomberg News.

Aktien i Genmab steg onsdag 0,6 pct. til 1769 kr.

Uden for eliteindekset kommer Chemometec med regnskab for fjerede kvartal.

Chemometec-aktien steg onsdag med 3,2 pct. til 560,5 kr.

.\\˙ MarketWire



Rasmus Hall +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her