07. jul. 2023 kl. 08:08
23 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Aktier/tendens: Kursmål for flere og ratetal for Mærsk i ...

FLSmidth og Ørsted kan få lidt medvind fra løftede kursmål, og Mærsk kan spejle sig i fremgang i de asiatiske konkurrenten fredag.

Efter en rød torsdag peger det da også på en grøn start på for det danske eliteindeks fredag, hvor futures for det tyske DAX-indeks peger mod en fremgang på 0,3 pct.

- Om det lykkedes markederne at fastholde disse stigninger, vil dog i vid udstrækning blive bestemt af udfaldet af den vigtige amerikanske arbejdsmarkedsrapport, der offentliggøres i eftermiddag, skriver Nordea om dagens udvikling.

Den officielle amerikanske jobrapport ventes at vise en jobskabelse på 230.000 i juni mod 339.000 måneden før.

Torsdag var det forløberen for fredagens kongetal, som beskæftigelsesrapporten også kaldes, der tyngede C25-indekset.

Opgørelse for den private jobsektor i USA fra ADP viste i juni en jobskabelse på 497.000 job, hvor økonomerne til sammenligning havde ventet en afmatning til 225.000 job fra 267.000 i maj.

Samlet gik det danske C25-indeks tilbage med 1,6 pct. til 1783,01 mod et indeks på 1816,74, da sidste uge gik på hæld.

ANALYSENYT TIL FLERE

FLSmidth har fået løftet kursmål til 380 kr. fra 350 kr. hos svenske SEB, der gentager den positive anbefaling "køb".

Det nye kursmål indikerer et potentiale på 22,3 pct. i forhold til lukkekursen torsdag, hvor aktien efter et fald på 2,9 pct. lukkede i 310,80 kr.

Modsat har Ørsted fået sænket kursmål til 850 kr. fra 900 kr. hos amerikanske Morgan Stanley.

Den positive anbefaling "overvægt" gentages dog. Og kursmålet ligger da også højere end den aktuelle kurs.

Ørsted-aktien sluttede torsdag i 614,40 kr. efter et fald på 2,0 pct.

Citigroup har hævet Demants kursmål til 285 kr. fra tidligere 220 kr.

Den amerikanske investeringsbank gentager anbefalingen "neutral".

Det nye kursmål indikerer et potentiale på 6,2 pct. i forhold til lukkekursen torsdag i 268,50 kr. efter et fald på 3,5 pct.

Og som rosinen i pølseenden har Coloplast, der faldt 1,2 pct. til 832,60 kr. torsdag, fået hævet sit kursmål til 720 kr. fra 690 kr. af det britiske finanshus HSBC, der gentager den negative anbefaling "reducer".

DANSKE BANK RYDDER OP

Danske Banks oprydningsarbejde fortsætter - og lige nu er man i fuld gang med nulstille gælden fra de cirka 90.000 inkassokunder, som banken sidste år annoncerede, at man ville droppe at inddrage gæld fra. I alt forventes 47.000 at skulle kompenseres.

Det oplyste Danske Bank torsdag aften.

Banken venter at være i mål inden årets udgang.

Bank-aktien faldt 1,7 pct. torsdag til 165,50 kr.

NOVO FORSVARER PRODUKT

Novo Nordisk går nu rettens vej i USA i et forsøg på beskytte sine voldsomt populære midler mod fedme, der lige nu storsælger - ikke mindst på det amerikanske marked.

Søgsmålet er rettet mod et amerikansk apotek, der angiveligt har forsøgt at fremstille og sælge udgaver af Semaglutid, der er det aktive stof i fedmemidlet Wegovy. Det indgår også i midlet Ozempic, der oprindeligt er udviklet mod sukkersyge, men som også anvendes til vægttab.

Apoteket skaber sin egen udgave af Semaglutid ved at blande det op - såkaldt compounding - men det opblandede middel er ikke tilstrækkeligt undersøgt eller godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, hævder Novo Nordisk i søgsmålet.

Sagen er indberettet ved en domstol i staten Florida.

Novo faldt 1,3 pct. torsdag til 1080,20 kr.

MÆRSK-RIVALER I PLUS

A.P. Møller-Mærsk kan se en overvejende positiv udvikling til de asiatiske konkurrenter inden for containertransport, , hvor kun det sydkoreanske containerrederi HMM er i minus.

Det sker forud SCFI-rateopgørelsen, der ventes offentliggjort klokken 9.

Mærsk tabte 1,3 pct. på kursen torsdag, der nu er på 12.340 kr.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her