25. nov. 2025 kl. 08:19
255 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Aktier/tendens: Novo-aktien skal forsøge at rejse sig i e...

Novo Nordisk skal tirsdag forsøge at finde tilbage på sporet på et aktiemarked, der ikke ventes at gøre det store væsen af sig fra åbningen.

Efter to dage med stigninger inden for særligt teknologisektoren i USA, hvor håbet om en snarlig rentenedsættelse har trukket renterne ned og aktierne op, ventes investorer på begge sider af Atlanten at stoppe op og tage en tænkepause.

Futuresmarkedet indikerer yderst beherskede fald i de tre ledende amerikanske indeks, Dow Jones, S&P 500 og Nasdaq, på op til 0,2 pct. og et nogenlunde tilsvarende fald til det ledende tyske DAX-indeks fra åbningen tirsdag.

Torsdag steg de tre amerikanske indeks fra 0,4 pct. til 2,7 pct., mens det hjemlige C25-indeks endte i et marginalt minus - trukket ned af ikke mindst Novo Nordisk.

KAN NOVOS AKTIE REJSE SIG EFTER STORT FALD MANDAG

Novo Nordisk vil fortsat være i fokus oven på den kursmæssigt vanskelige mandag, hvor investorerne straffede medicinalselskabet for et fejlslagent Alzheimers-forsøg med Semaglutid i pilleform. Forsøgsresultaterne kunne ikke at påvise en signifikant reduktion i sygdomsforløbet hos patienterne sammenlignet med placebo.

Det blev straffet af investorerne, selv om flere aktieanalytikere synes enige om, at risikoen for at fejle i netop dette studie var stor.

Fra analytikerkredse kan det i øvrigt nævnes, at Intron Health har valgt at sænke sit kursmål for Novo Nordisks aktie til 230 kr. fra 270 kr. Det fremgår af Bloomberg News.

Novo Nordisk lukkede mandag 5,8 pct. lavere i 287,00 kr.

VESTAS HAR FÅET LØFTET KURSMÅLET

Vestas kan måske få lidt opmærksomhed oven på et forhøjet kursmål fra analytikerne i Royal Bank of Canada, der har regnet sig frem til et nyt kursmål på 165 kr. mod tidligere 150 kr. Den canadiske bank er blot en af mange banker, der har valgt at løfte kursmålet for den danske vindmølleaktie siden Vestas´ kvartalsregnskab for omkring tre uger siden.

Royal Bank of Canada gentager i øvrigt den positive anbefaling "overvægt", viser data fra Bloomberg News.

Vestas lukkede mandag 0,2 pct. højere i 148,45 kr.

TCM GROUP INDSNÆVRER FORVENTNINGER

TCM Group har tirsdag aflagt regnskab for tredje kvartal af 2025, som udviklede sig helt i tråd med forventningerne, fremgår det. Samlet set steg salget i kvartalet med 4 pct. til 289 mio. kr., og bruttomarginen blev løftet, ligesom bundlinjen blev forbedret til et overskud på 9,6 mio. kr. fra et overskud på 8,8 mio. kr. i tredje kvartal 2024.

Forventningerne til hele året blev samtidig indsnævret, så der nu ventes en omsætning på 1260-1280 mio. kr. og et justeret driftsresultat på 93-100 mio. kr. mod tidligere henholdsvis 1250-1300 mio. kr. og 90-110 mio. kr.

TCM Group lukkede mandag 0,3 pct. lavere i 66,00 kr.

ENNOGIE GENTAGER ÅRSFORVENTNINGER, MEN USIKKERHEDEN ER STOR

Ennogie Solar Group, der laver bygningsintegrerede solcelletage og energisystemer, gentog sent mandag sine årsforventninger. Prognosen er dog behæftet med stor usikkerhed, da en betydelig del af fjerde kvartals omsætning skal genereres i december.

Kommer der forsinkelser i leverandørleddet eller interne produktionsudfordringer, kan det skyde omsætningen til januar, påpeger selskabet.

Ennogies aktie endte mandag i 4,62 kr. efter et fald på 3,5 pct.

.\\˙ MarketWire



Michael Lund +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her