Ørsted ser ud til at løbe med opmærksomheden på det danske aktiemarked fra åbningen mandag, efter de amerikanske myndigheder har beordret konstruktionen af havvindprojektet Revolution Wind stoppet.
Nyheden ventes at blive mødt med et større kursfald til Ørsted-aktien fra åbningen, hvilket samtidig meget vel kan betyde, at eliteindekset, C25, kommer til at åbne i minus.
Den tyske DAX-future indikerer også en lettere negativ aktieåbning, mens futures for de tre ledende amerikanske indeks ligger tæt på uændret.
Fredag var der pæne stigninger på menuen særligt i USA og i lidt mere afdæmpet grad i Europa, efter at chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, åbnede op for muligheden for en rentenedsættelse, når centralbanken træffer rentebeslutning 17. september.
Herhjemme steg C25-indekset fredag 0,8 pct. til 1714,39 anført af Ambu og Novonesis med stigninger på henholdsvis 6,6 og 2,8 pct.
Ørsted går formentlig en hård dag på børsen i møde mandag, efter at selskabet natten til lørdag modtog en såkaldt "stop work"-ordre fra de amerikanske myndigheder på havvindprojektet Revolution Wind, som det ellers er godt i gang med at opføre.
Det kan ende med at koste Ørsted dyrt, vurderer flere analytikere. Det har samtidig skabt bekymring om Ørsteds planlagte kapitalrejsning på 60 mia. kr. Selskabet meddeler dog mandag morgen, at kapitalrejsningen fortsætter som hidtil udmeldt.
- Den planlagte emission er dimensioneret til at give den nødvendige styrkelse af Ørsteds kapitalstruktur til at gennemføre sin forretningsplan, selv når man tager højde for denne usikkerheds indvirkning på Ørsteds amerikanske havvindportefølje, skriver Ørsted i en meddelelse.
Efter nyheden har det norske finanshus Clarksons sænket anbefalingen af Ørsted til "sælg" fra "neutral". Kursmålet er sænket til 200 kr. fra 240. kr., viser data fra Bloomberg News.
Ifølge data fra den tyske Tradegate-børs indikeres aktien ned med omkring 13 pct.
Ørsted-aktien steg fredag 2,0 pct. til 214,10 kr.
Modsat Ørsted kan Bavarian se frem til bedre start på ugen mandag. Franske Valneva har oplyst, at det har fået inddraget sin markedsføringsgodkendelse til en vaccine mod chikungunya-virus i USA.
Valnevas chikungunya-vaccine er konkurrent til Bavarians vaccine, der dermed kan få bedre spillerum på det amerikanske marked.
Bavarian Nordic steg fredag 0,1 pct. til 238,80 kr.
Huscompagniet er også i fokus mandag, efter at selskabets kursmål er blevet sænket til 65 kr. fra 70 kr. hos Nordea. Anbefalingen fastholdes på "køb".
Selskabet kom med regnskab fredag for andet kvartal, der bød på en nedpræcisering af forventningerne til 2025.
Aktien i Huscompagniet faldt fredag 0,6 pct. til 46,50 kr.
Novonesis kan komme under teknisk pres, idet retten til halvårsudbyttet på 2,25 kr. mandag fragår aktien.
Fredag steg Novonesis-aktien 2,2 pct. til 363,90 kr.
Parken Sport & Entertainment kommer mandag klar med sit regnskab for andet kvartal.
.\\˙ MarketWire
Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her