Energiselskabet Ørsted er i fokus før starten af den danske aktiehandel onsdag efter et stort forlig i USA relateret til skrinlagte havvindmølleprojekter fra sidste år.
Det sker i et overordnet negativt marked presset af højere renter og længere udsigt til rentenedsættelse særligt i USA efter stærke forbrugertillidstal tirsdag.
Dermed ser den ellers gode ugestart mandag ud til at lide et knæk for anden dag i træk, da C25-indekset tirsdag faldt med 0,2 pct. til 1987,08. Mandag indledte eliteindekset ugen med et plus på 0,9 pct.
I USA trak Nvidia tirsdag teknologiaktierne op og Nasdaq-indekset i rekord, men det brede marked endte tæt på uændret, og Dow Jones-indekset blev hevet ned af de stigende renter.
Og det er fortsat det, der trykker stemningen onsdag før en række inflationstal fra både Europa og USA de kommende dage.
- Teknologiaktierne er fortsat i hopla med Nvidia i spidsen, men ellers er stemningen generelt noget trykket på aktiemarkederne. Det er endnu en gang rentestigninger, der kaster grus i maskineriet for investorerne, skriver Tina Winther Frandsen, der er chefanalytiker hos Jyske Bank, i en morgenkommentar onsdag.
ØRSTED INDGÅR FORLIG I USA
Ørsted har indgået forlig med den amerikanske delstat New Jersey om skrinlagte vindmølleprojekter fra sidste år, der også kostede energiselskabet milliardnedskrivninger
Ørsted skal ifølge forliget betale staten 125 mio. dollar - eller godt 850 mio. kr.
Det er vindmølleprojekterne Ocean Wind 1 og 2, som forliget drejer sig om.
Ørsted, der allerede har sat penge af til et forlig, erklærer sig over for MarketWire tilfreds med meldingen fra New Jersey, der også samtidig har annonceret en femte udbudsrunde for havvind.
Aktien i energiselskabet steg tirsdag med 0,2 pct. til 412,40 kr.
Rockwool har hos amerikanske Morgan Stanley fået løftet sin anbefaling ud af negativt terræn - til "ligevægt" fra "undervægt".
Kursmålet bliver i samme ombæring sat til 2600 kr., skriver Bloomberg News.
Rockwools B-aktie sluttede tirsdag 1,0 pct. højere i 2862 kr.
I analyseafdelingen er der også nyt til Matas, som har fået løftet sit kursmål hos Nordea til 160 kr. fra 145 kr. efter præsentationen af årsregnskab og en ny strategi.
Anbefalingen er fortsat "køb", fremgår det af et analysenotat.
Matas-aktien steg tirsdag 1,1 pct. til 125 kr.
TRIFORK LEVERER NYE FINANSIELLE MÅL VED KAPITALMARKEDSDAG
It-selskabet Trifork er onsdag vært for en kapitalmarkedsdag, hvor der blandt andet sættes flere ord på et sæt nye mellemlange finansielle mål.
Blandt nyhederne er, at Trifok nu stiler efter en driftsmargin (EBIT) for hele koncernen på 10-14 pct. frem mod 2026. Det tidligere mål, der blev udstukket i forbindelse med børsnoteringen i 2021, lød på en "forbedring" af marginen.
Inden for hovedsegmentet, Trifork, er målsætningen en justeret driftsmargin før af- og nedskrivninger (EBITDA) på 16-20 pct. i 2026. Også her var målsætningen tidligere en "forbedring".
Trifork-aktien faldt tirsdag med 8,2 pct. til 116 kr.
.\\˙ MarketWire
Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her