Den danske regnskabssæson er gået helt ned i gear, og tirsdag er der kun regnskabsdata fra en lille håndfuld selskaber med Scandinavian Tobacco Group og H+H som spydspidser.
Til gengæld kan både Ørsted og Vestas komme i fokus, efter at norske Equinor igen har fået grønt lys i USA til at opføre havvindmølleprojektet Empire Wind.
Internationalt er der blandede signaler. Wall Street lukkede med små plusser efter en urolig dag i kølvandet af, at det sidste store kreditvurderingsbureau, Moody´s, lige inden weekenden nedgraderede USA fra Aaa til Aa1. Det skabte nervøsitet hos investorerne, der først reagerede med kursfald inden de besindede sig og bragte markedet tilbage til udgangspunktet.
Til gengæld er der igen tirsdag udsigt til en negativ start på handlen i New York, idet futures indikerer kursfald på 0,1-0,3 pct. senere på dagen.
Modsat har de asiatiske aktiemarkeder generelt ligget i plus stort set over hele linjen, og også de europæiske aktiefutures ligger i positivt territorium med en stigning i den tyske Dax-future på 0,3 pct.
Den danske eliteindeks C25 endte mandag at stige 0,5 pct. til 1759,99, efter at det i løbet af formiddagen ellers havde ligget 0,8 pct. lavere.
GRØN ENERGI I FOKUS
Ørsted og Vestas kan tiltrække sig opmærksomhed fra starten af den danske aktiehandel tirsdag, efter at norske Equinor igen har fået grønt lys til at opføre havvindmølleprojektet Empire Wind.
Det er planen, at Vestas skal levere vindmøller til havvindmølleparken, som bliver det første projekt af sin slags, der leverer strøm direkte til New York City.
Selskabet har fået en ordre på 54 vindmøller med levering i 2026 og 2027 til parken, som ligger 25 til 50 kilometer sydøst for Long Island. Det er første gang, at Vestas skal levere havvindmøller til det amerikanske marked.
For Ørsted er det også afgørende, da energiselskabet allerede har to store havmølleprojekter i USA i udvikling. Så risikoen for et stop er reduceret.
Det kan give en "anseelig" kurseffekt for Ørsted-aktien tirsdag samt en lidt mindre afsmitning til Vestas, vurderer aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank over for Marketwire.
Ørsted lukkede mandag i 245,90 kr. efter et lille fald på 0,3 pct., mens Vestes droppede mere drøje 3,7 pct. til en slutkurs på 106,20 kr.
Porebetonkoncernen H+H International leverer regnskab for første kvartal i dagens løb. Selskabet venter indtil videre en organisk vækst i omsætningen på 5-10 pct. og et driftsresultat før særlige poster på 120-180 mio. kr. i hele 2025.
Aktien sluttede mandag med et plus på 1,1 pct. i 125 kr.
Tobakskoncernen Scandinavian Tobacco Group er også leveringsdygtig i høj cigarføring i form af kvartalsregnskab for årets første tre måneder. Men det er først programsat til efter børsens lukketid.
Selskabet estimerer en helårsomsætning på 9,2-9,7 mia. kr. og en overskudsgrad målt på driftsresultat før af- og nedskrivninger og før særlige poster på 20-30 pct.
Da røgen havde lagt sig mandag var aktien steget knap 2 pct. til 98,80 kr.
Røgen har til gengæld ikke lagt sig i forhold til Novo Nordisks abrupte fyring af topchef Lars Fruergaard Jørgen fredag.
Spørgsmålene om årsagen og fondens indflydelse samt ikke mindst de respektive bestyrelsers magtposition står i kø, mens spekulationerne om, hvem og hvilken nationalitet, der skal være agere afløser for Fruergaard, florerer.
Markedets umiddelbare reaktion har være positiv efter de første urolige udsving. Mandag lukkede Novo Nordisk B i 438,70 kr efter en stigning på 2,9 pct., mens den amerikanske ADR-notering steg 4,1 pct. til 67,02 dollar i New York. Det svarer til en slutkurs på 444,20 kr. med dagens dollarkurs.
.\\˙ MarketWire
Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her