08. jul. 2025 kl. 08:28
29 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Aktier/tendens: Rolig åbning i vente trods toldtrusler - ...

Der ventes en rolig åbning på aktiemarkedet herhjemme tirsdag trods den amerikanske præsident Donald Trumps seneste toldmeldinger.

Selskabsspecifikt er der ikke meget nyt i kalenderen i denne uge, før Trygs regnskab lander fredag.

Blandt de selskaber, der kan få fokus tirsdag, er Pandora, der rammes af USA´s told over for Thailand.

Zealand Pharma, NKT og Coloplast har fået analytikernyt.

De første lande har mandag modtaget brev fra den amerikanske præsident om, hvor høj en told deres varer vil blive pålagt uden en ny handelsaftale med USA.

De største og vigtigste lande er Japan og Sydkorea.

De danske eliteindeks C25 endte mandag 0,2 pct. lavere i 1726,69.

De amerikanske aktier faldt mandag, mens de asiatiske markeder overvejende ligger i plus tirsdag morgen.

Futures for de tre ledende amerikanske aktieindeks ligger tirsdag morgen i Asien mellem uændret og 0,2 pct. højere, mens den tyske DAX-future, der plejer at være et godt praj om udviklingen i Europa, ligger marginalt i plus.

PANDORA RAMMES AF THAILANDSK TOLD

Pandora, der faldt 1,9 pct. mandag til 1064,50 kr., rammes af en amerikanske toldsats på 36 pct. Pandora har produktion i landet. I et forsøg på at undgå, at importolden rammer thailandske varer fra 1. august, har Thailands regering sendt et nyt handelsforslag til amerikanerne, der fjerner tolden på mange amerikanskimporterede varer, oplyser Reuters.

Zealand Pharma er blevet taget med i Barclays analysedækning med den positive anbefaling "overvægt" og et kursmål på 560 kr. Det fremgår af data fra Bloomberg News.

Zealand-aktien var at finde i bunden af C25-indekset mandag med et fald på 3,3 pct. til 362,80 kr. Det betyder, at der er 54 pct. op til det kursmål, som Barclays har sat.

NKT steg 0,4 pct. mandag til 506 kr. og kan komme i fokus, da den amerikanske storbank JPMorgan har løftet sit kursmål for aktien til 606 kr. fra 570 kr. Anbefalingen derimod er uændret "neutral".

Aktierne i Coloplast løftes til "køb" af Jyske Bank, der fastholder kursmålet på 750 kr. Coloplast-aktien faldt mandag 1,3 pct. til 594,80 kr. Aktien er i år faldet med godt 24 pct. og siden seneste top i september sidste år omkring 36 pct.

Af 26 analytikere, der har registreret anbefalinger på Bloomberg anbefaler otte "køb", 16 er neutrale, mens to anbefaler "salg" Det gennemsnitlige kursmål er godt 741 kr.

.\\˙ MarketWire



Claus Mikkelsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her