Aktierne står til at åbne i et lille plus onsdag. Der er kommet lidt forsigtighed tilbage i markedet efter aktiekursstigningerne i sidste uge, men investorerne er trods alt stadig rimelig fortrøstningsfulde omkring handelsforhandlingerne, påpeger Jyske Bank i en morgenkommentar.
Udskydelsen af Trumps såkaldte gengældelsestold udløber i næste uge - 9. juli.
Den tyske DAX-futures ligger ved 8-tiden 0,4 pct. højere og de amerikansk aktiefutures og indikerer stigninger på 0,2-0,3 pct., når handelen åbner senere onsdag.
Selskabsmæssigt kan der komme fokus på Vestas, der kan nyde godt af en mere appetitlig version af "Big Beautiful Bill. Danske Bank og Nordea har fået løftede kursmål hos Jefferies, og DSV har fået sit løftet kursmål hos HSBC, mens Novonesis får trimmet sit kursmål hos Goldman, men gentaget anbefalingen "køb".
Tirsdag lå det danske eliteindeks, C25, solidt i rødt, men kom kraftigt tilbage i de døende minutters handlen og var kortvarigt lige inden lukningen i grønt for dagen. Slutfacit blev dog et fald på 0,1 pct. til 1704,54.
Indekset blev tilsyneladende hevet op af Novo Nordisk, som gik fra et fald på 1,6 pct. til blot at være nede med 0,3 pct. ved lukketid umiddelbart uden noget selskabsspecifikt nyt.
Der vil makromæssigt onsdag være fokus på Den Europæiske Centralbanks konference i Sintra i Portugal, mens højdepunktet på nøgletalsfronten er amerikanske jobtal (ADP-opgørelsen) for juni.
LETTELSE FOR VESTAS
Vestas, der steg 0,5 pct. tirsdag til 95,50 kr. kan gå en god dag i møde onsdag, efter at Senatet i USA har vedtaget en revideret version af "Big Beautifull Bill", der på flere områder er noget mere appetitlig i forhold til opsætning af nye vindmølleparker i det kommende år end tidligere versioner af lovpakken.
Den amerikanske storbank Citi ser en "betydelig lettelse for Vestas-aktierne efter udsalget mandag", hvor den faldt 8 pct. efter justeringer af lovpakken, der lagde op til at forringe vilkårene for vindenergi yderligere.
Men DZ Bank har i en analyse dateret før meldingerne om mildningen af den amerikansk lovpakke rundbarberet Vestas-aktien både for anbefaling og kursmål. Anbefalingen er sænket to nøk fra "køb" til "sælg" og kursmålet banket ned til 90 kr. fra 125 kr.
STORBANKER FÅR LØFTET KURSMÅL
De to danske storbanker får løftet deres kursmål hos Jefferies.
Kursmålet for Danske Bank er blevet sat op med knap 14 pct. til 273 kr. fra førhen 240 kr. Anbefalingen af aktien gentages på "hold". Nordeas kursmål er desuden løftet med 15 pct. til 15,1 euro, eller 112,67 danske kr., fra førhen 13,1 euro. Anbefalingen af Nordea-aktien fastholdes samtidig på "køb".
Danske Bank faldt 1,1 pct. til 255,50 kr. tirsdag og kollegaen faldt 1,3 pct. til 92,68 kr.
NOVONESIS MED TRIMMET KURSMÅL OG DSV MED LØFTET
Novonesis, der steg 0,3 pct. til 455 kr. får gentaget købsanbefalingen hos storbanken Goldman Sachs, som dog har trimmet kursmålet marginalt med 5 kr. til 565 kr. Kursmålet indikerer et potentiale på 24 pct. i forhold til tirsdagens lukkekurs for aktien.
DSV har fået løftet kursmålet til 1850 kr. fra 1700 kr. hos storbanken HSBC. Det fremgår af Bloomberg News. Anbefalingen er uændret "køb". DSV lukkede tirsdag med et fald på 0,3 pct. i 1517 kr.
.\\˙ MarketWire
Claus Mikkelsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her