Dansk Aktionærforening advarer de private investorer om, at de skal være forsigtige i forbindelse med den kommende kapitaludvidelse, som energiselskabet Ørsted officielt sparkede i gang mandag med et prospekt.
- Selv om vi vurderer, at prospektet og kapitalen på den ene side giver Ørsted mulighed for at få stabiliseret forretningen, så hæfter vi os også ved, at der kommer til at gå nogle år endnu, inden de største usikkerheder er ryddet af vejen, hedder det i en kommentar fra Mikael Bak, direktør i Dansk Aktionærforening.
- De private investorer skal se sig godt for.
SKAL BRUGE 60 MIA. KR.
Ørsted havde allerede meldt ud, at koncernen skal rejse 60 mia. kr. i ny kapital. Kapitalrejsningen har allerede fået tilslutning af majoritetsejeren, den danske stat, som vil komme med omtrent 30 mia. kr., ligesom et banksyndikat har garanteret resten. Siden hen har en anden storaktionær, norske Equinor, der ejer 10 pct., også lovet at komme med 6 mia. kr.
Alligevel har det overrasket, at Ørsted vil sælge hele 900,8 mio. nye aktier til en kurs på blot 66,60 kr., hvilket er markant under lukkekursen for aktien fredag på 200,30 kr.
Den meget lave kurs er imidlertid et klassisk kneb, da den alt andet lige i højere grad vil tvinge eksisterende ejere til at tegne nye aktier for ikke at blive meget kraftigt udvandet af nye investorer.
- Vi er overrasket over, at kursen på de nye aktier endte med at blive så lav, som den gjorde. Det kan være, fordi de større udenlandske banker har krævet en attraktiv pris for at bakke op og garantere tegningen, lyder det også fra Mikael Bak.
- For de private investorer betyder det, at de nu skal tænke sig rigtig godt om, hvis de ejer Ørsted-aktier.
For ikke at blive udvandet skal eksisterende investorer på baggrund af de tildelte tegningsretter, 15 for hver eksisterende aktie og med ret til at købe en ny aktie for hver syv tegningsretter, investere 133,20 kr. per eksisterende aktie for ikke at blive efterladt på perronen.
- Ellers vil de blive udvandet, så deres aktier fremover kun er en tredjedel værd.
Danske Aktionærforeningen opfordrer dog samtidig til, at de private investorer vurderer Ørsteds forretningsplan. På risikosiden bides der mærke i, at Ørsted stadig forudsætter frasalg af ejerskab i vindprojekter på 35 mia. kr. i 2025 og 2026, samt at Ørsteds kreditvurdering ikke må falde yderligere, da det kan forringe, altså fordyre, energikæmpens finansieringsvilkår og dermed erodere rentabiliteten i de mange udviklingsprojekter.
- Det tyder på, at perioden frem mod 2028 fortsat vil være usikker, hedder det i kommentaren fra direktør Mikael Bak.
Han fremhæver samtidig, at kursen på de nye aktier ser ud til at være fastsat med fokus på garantistillerne. Altså bankerne.
- Det er værd at bemærke, at det næppe er de private aktionærer, som man har tænkt mest på i forbindelse med prospektet.
- Vi kan konstatere, at prisen på aktierne tilsyneladende i højere grad er fastsat med øje for garantistillerne, end for at beskytte de eksisterende aktionærer.
.\\˙ MarketWire
Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her