25. nov. 2025 kl. 12:14
38 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Alphabet fortsætter i vejret og kan tirsdag runde 4000 mi...

Googles moderselskab, Alphabet, fortsætter den opadgående formkurve på børsen, hvor aktien siden medio oktober er skudt i vejret med 35 pct.

Tirsdag i formarkedet stiger aktien yderligere 4,3 pct. til 331,84 dollar, og hvis den udvikling fortsætter frem til åbningen på Wall Street kommer Alphabet til at krydse milepælen 4000 mia. dollar i markedsværdi.

Den senere tid har investorerne i stigende grad fået øjnene op for selskabets muligheder inden for kunstig intelligens, AI.

Mandag rapporterede Information ifølge Bloomberg News, at Meta Platforms, der står bag Facebook, Instagram, WhatsApp, Messenger og Threads, snakker med Alphabet om at bruge milliarder af dollar på Googles AI-chip.

Det drejer sig om TPU-chippen, som Meta er interesseret i at bruge fra 2027, oplyser kilder. Det er også på tale, at Meta kan leje sig ind allerede næste år.

TPU-chippene fra Alphabet er et alternativ til Nvidias chips, som Meta bruger i øjeblikket.

Mens Alphabet-aktien skyder yderligere i vejret tirsdag, så går Nvidia en hård dag i møde. I formarkedet falder Nvidia 3,9 pct. efter en stigning mandag på 2,1 pct.

Nvidia er verdens mest værdifulde børsnoterede selskab med en værdisætning på 4436 mia. dollar.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her