14. maj 2024 kl. 07:20
168 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Ambu Q2: Overskuddet lander på linje med det ventede efte...

Ambus nettooverskud endte stort set som ventet i andet kvartal 2023/24, hvor bundlinjen gav et plus på 144 mio. kr. mod ventet 146 mio. kr. blandt analytikerne og 15 mio. kr. i samme kvartal året forinden.

Det viser estimater indsamlet af Ambu selv inden regnskabet.

En stor del af spændingen var allerede blevet trukket ud af regnskabet, da Ambu den 11. april opjusterede forventningerne og fremlagde foreløbige tal for perioden.

I andet kvartal realiserede Ambu en organisk vækst på 15,5 pct. og en driftsmargin før særlige poster på 14,2 pct., som det også var oplyst i det foreløbige regnskab.

Her var der ifølge medianestimater indsamlet af selskabet selv efter opjusteringen ventet en organisk vækst på netop 15,5 pct. og en driftsmargin på 14,2 pct. før særlige poster.

I samme kvartal et år før var der tale om en organisk vækst på 4,2 pct. og en driftsmargin på 3,9 pct.

Omsætningen endte i andet kvartal på 1367 mio. kr. mod 1189 mio. kr. i samme periode året før, mens driftsoverskuddet (EBIT) før særlige poster lå på 194 mio. kr. mod 46 mio. kr. i 2022/23.

Også her var estimaterne et spejl af de foreløbige tal.

ENDOSKOPI TRAK LÆSSET - MEN VÆKST OVER HELE LINJEN

Det var igen særligt endoskopiforretningen, der trak vækstlæsset i andet kvartal med en organisk fremgang på 22,3 pct., men også afdelingen for anæstesi og patientmonitorering viste pæn fremgang - på samlet 7,0 pct. organisk i andet kvartal.

Det var særligt anæstesi, der trak op med en vækst på 9,1 pct., mens patientmonitorering voksede 4,8 pct.

- Jeg er glad for vores præstation i andet kvartal af 2023/24, hvor vores Endoskopi-forretning leverede 22,3 pct. organisk vækst, og vi forbedrede både vores profitabilitet og frie pengestrømme - en smule foran vores igangværende transformationsplan om at levere profitabel vækst, siger Britt Meelby Jensen, der er administrerende direktør hos Ambu, i regnskabet.

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: finans@marketwire.dk , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

19. jun. 2024 kl. 11:00

Ny konge på aktiemarkedet

Ny konge på aktiemarkedet
23. maj 2024 kl. 15:00

NVIDIA overgår alle forventninger

NVIDIA overgår alle forventninger
30. apr. 2024 kl. 12:00

Sydinvest vinder europæisk pris

Sydinvest vinder europæisk pris
06. jun. 2024 kl. 15:40

ECB: Første rentenedsættelse siden 2019

ECB: Første rentenedsættelse siden 2019
06. maj 2024 kl. 12:00

Tabte aktiemarkedet pusten?

Tabte aktiemarkedet pusten?
20. jun. 2024 kl. 15:00

Kan Japan få betydning for dit afkast?

Kan Japan få betydning for dit afkast?

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her