08. nov. 2023 kl. 12:40
98 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Ambu-topchef: Realistisk prognose skal opbygge tillid hos...

Ambus forventninger til regnskabsåret 2023/24 er noget under konsensus i markedet og afspejler, at medicoselskabet foretrækker at fremsætte en overkommelig prognose.

Det fortæller Ambus administrerende direktør, Britt Meelby Jensen, til Bloomberg News i forbindelse med selskabets årsregnskab.

Britt Meelby Jensen overtog styringen i Ambu efter Juan Jose Gonzalez, der efter syv nedjusteringer i sin tid som topchef blev udskiftet.

Fokus i Ambu er nu på at genopbygge den tillid, som nedjusteringerne tærede på.

- Mit fokus er at opbygge tillid, og jeg tror, at måden at opnå markedets tillid er ved at frembringe en prognose, vi ved er realistisk, siger Britt Meelby Jensen til Bloomberg News.

- Vores aktionærerne kan forvente, at vi fastsætter mål, vi tror, vi kan indfri, og det er, hvad vi gør, på trods af at vi arbejder i et usikkert marked, fortsætter hun.

Ambu venter i 2023/24 en organisk vækst i niveauet 7-10 pct. og en overskudsgrad før særlige poster på 8-10 pct.

Det er for den organiske vækst imidlertid noget under konsensus i markedet på 11 pct., mens analytikernes forventning til driftsmarginen på 9,7 pct. er helt i toppen af Ambus eget spænd, viser estimater indsamlet af selskabet selv hos ni analytikere.

Ambu har siden sidste år fået vendt de negative pengestrømme til nu at være gældfri med positive pengestrømme. Derfor er selskabet nu "i stand til at investere i de muligheder, der måtte opstå", siger topchefen.

Britt Meelby Jensen udelukker ikke, at Ambu på et tidspunkt kan udlodde overskud til aktionærerne, men afviser samtidig at komme overvejelserne nærmere.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: finans@marketwire.dk , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her