01. okt. 2025 kl. 17:51
48 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Ambu/CEO: Det sjoveste sted er være er her - afviser at k...

Ambu har under lederskab af Britt Meelby Jensen igennem de seneste år vendt en haltende forretning i et selskab med høj gæld til nu høj vækst og ingen gæld.

Turnarounden er med andre ord komplet, og med det kunne Ambu tirsdag tage hul på sin nye strategi Zoom Ahead.

Britt Meelby Jensen er da også godt tilfreds med udviklingen, fortæller hun til MarketWire i forbindelse med medicoselskabets kapitalmarkedsdag.

- Den her turnaround, vi har lavet, er hårdt arbejde. Det er det selvsagt, for når du skifter meget af lederteamet - at få organisationen med - det sker ikke at sig selv, fortæller topchefen.

- Jeg er megastolt over alt det, vi har gjort, men det betyder også, at jeg føler, at det er virkelig interessant, hvor vi er nu. Det er langt sjovere at være med til at drive noget, der vokser, end at skulle vende tingene rundt, fortæller hun og tilføjer:

- Derfor synes jeg, at det sjoveste sted at være lige nu er i Ambu.

Mens Ambu er kommet på rette spor, er der omvendt en branchefælle i det danske C25-indeks, der søger nyt lederskab. Coloplast, der lig Ambu, men på et helt andet område, producerer medicinsk udstyr, har siden maj stået uden administrerende direktør.

Britt Meelby Jensen afviser dog at svare på spørgsmålet, om Coloplast skulle have rakt ud.

- Det har jeg ikke nogen kommentar til, fortæller topchefen.

Britt Meelby Jensen og Coloplast er ellers ikke helt fremmede for hinanden. Hun havde inden sin topchefstilling i Ambu en tilsvarende post i Atos Medical, inden den svenske producent af medicinsk udstyr til personer med tracheostomier og laryngektomier blev opkøbt af Coloplast.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her