Ambu leverede ny tocifret vækst i sit tredje kvartal og et løft af sin vækstprognose for 2024/25.
Det vækker begejstring hos topchef Britt Meelby Jensen, der er "rigtig godt tilfreds med" udviklingen, fortæller hun til MarketWire.
Mens væksten fortsat viser gode takter, var indtjeningen anderledes under pres i kvartalet, hvor valutamodvind, investeringer i lanceringer på hospitaler og tolduro udfordrede.
Hverken påvirkningerne fra de direkte toldomkostninger eller den vigende bruttomargin er dog noget, der skaber bekymring hos Ambu-chefen.
I USA er man begyndt at introducere told på udenlandske varer. Det gælder blandt andet varer fra Asien, hvor Ambu blandt andet har produktion. Hovedparten af medicoselskabets produktion kommer dog fra USA og Mexico.
- Størstedelen af vores produktion af produkter og løsninger til det amerikanske marked er heldigvis stadig fra USA og Mexico, som er under frihandelsaftale, siger Britt Meelby Jensen.
- Så er der told på produkter fra både Kina og Malaysia, som er de to andre produktionssites, vi har. Det er der, vi begynder at se nogle omkostninger til told, fortsætter hun og tilføjer, at der ikke er tale om nævneværdige toldomkostninger.
I stedet kan den valutamodvind, som Ambu - sammen med andre selskaber med forretning i USA - har oplevet i kvartalet, forklares med de omkringliggende dynamikker ved USA´s toldpolitik, der har svækket den amerikanske dollar.
Ambu nævner i sit regnskab, at bruttomarginalen i kvartalet var svækket af investeringer i hospitaler med henblik på lanceringen af nye produkter.
Svækkelsen beskrives som kortsigtet. Britt Meelby Jensen ønsker dog ikke så tæt på udgangen af regnskabsåret 2024/25 at kommentere, hvorvidt påvirkningen er begrænset til tredje kvartal, eller om den vil vare ind i flere kvartaler.
Hun påpeger dog, at der ikke er tale om en tendens med faldende bruttomarginer.
- Vi har kommenteret det (...) fordi vi i den tidlige fase af lanceringer har haft nogle større udgifter, qua at vi har fundet de fulde løsninger, der kommer ud, siger hun til MarketWire.
INGEN ØJEBLIKKELIG EFFEKT FRA OLYMPUS´ FDA-PROBLEM
Ambus japanske konkurrent Olympus kom i juni i klemme hos de amerikanske sundhedsmyndigheder, Food and Drugs Administration (FDA), for kvalitetsproblemer med selskabets endoskoper.
Det betød et forbud mod import af en række endoskoper.
Hos Ambu er man klar til at udnytte, når konkurrenterne har udfordringer, men det er fortsat for tidligt at se en direkte effekt i tallene, fortæller Britt Meelby Jensen.
- Det er klart, at man altid skal udnytte (...) når konkurrenter har problemer med at levere - så skal vi selvfølgelig være der, og det er også det, vi primært har fokus på.
Et andet område med konkurrence har været urologimarkedet, hvor Ambu i andet kvartal flagede for stigende konkurrence fra kinesiske producenter.
Større konkurrence til trods fortsætter Ambu dog med at vokse og tage markedsandele.
- Hvis vi kigger på indeværende kvartal, som ikke er dramatisk anderledes end tidligere, ser vi fortsat vækst. Vi ser ikke, at vi taber kunder til kinesiske konkurrenter. Vi ser heller ikke, at det påvirker vores priser i nævneværdig grad, fortæller topchefen.
.\\˙ MarketWire
Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her