23. jan. 2025 kl. 15:52
101 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

American Airlines dykker efter strategisk bommert

American Airlines regner med at tabe penge i første kvartal af sit regnskabsår, efter at en stor bommert har fået selskabets erhvervskunder til at flygte.

Det skriver Bloomberg News.

I kontrast til rivalerne fra United Airlines og Delta Airlines, som er kommet med positive prognoser, ser American Airlines´ udsigter mere dystre ud.

Det skyldes, at American Airlines sidste år tog en beslutning om at forsøge at presse erhvervskunderne til at booke rejser direkte hos selskabet i stedet for gennem rejsebureauer.

Det har i høj grad givet bagslag for selskabet, som har kunnet se markedsandelen for indirekte bookingindtægter falde med 9 pct. i fjerde kvartal, og det har kostet 1,5 mia. dollar i omsætning.

Nu forsøger selskabet at rette op på fejlen, men det kommer til at tage tid. For første kvartal venter American Airlines at kunne løfte andelen for de indirekte bookingindtægter med 2 pct.

Prognosen falder heller ikke i god jord hos investorerne, som sender flyaktien ned med 9 pct. til 16,99 dollar torsdag.

.\\˙ MarketWire



Frederik Olling Milbæk +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her