24. jan. 2025 kl. 13:17
126 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

American Express venter vækst og rekordresultater igen i ...

Det amerikanske finans- og kreditkortselskab American Express melder om rekordresultater for 2024 og venter yderligere fremgang i år.

I 2024 øgede selskabet omsætningen med 9 pct. til 65,9 mia. dollar, mens nettoresultatet steg med 21 pct. til 10,1 mia. dollar.

Både omsætning og indtjening var i fjerde kvartal på niveau med analytikerens forventninger.

- Vi afsluttede året med øget momentum, hvor væksten i faktureringen accelererede til 8 pct. i fjerde kvartal, drevet af stærkere forbrug fra vores privat- og erhvervskunder i feriesæsonen, siger administrerende direktør Stephen J. Squeri i regnskabet.

I årsregnskabet fredag løfter American Express også sløret for forventningerne til 2025.

Her sigtes efter en vækst i omsætningen på 8-10 pct. og et resultat per aktie på 15-15,5 dollar mod 14,01 dollar per aktie i 2024.

Kortaktien falder i formarkedet i USA med 1,8 pct. til 320,74 dollar.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her