12. sep. 2023 kl. 13:59
240 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Amerikansk biotekaktie saves midt over efter studieflop

Investorerne i det amerikanske biotekfirma Acelyrin står til gedigne tab i tirsdagens marked efter et floppet studie med selskabets hovedprodukt, Izokibep, som er et middel til behandling af kronisk inflammatorisk hudsygdom.

Studiet mødte ikke det primære endemål i de kliniske forsøg, meddelte selskabet efter børslukketid i USA mandag aften.

I formarkedet tirsdag ligger aktien 57 pct. lavere efter resultaterne, som analytikerne hos Piper Sandler kalder "overraskende" og drevet af et "gådefuldt" frafald af patienter i studiet.

Acelyrin havde med lukkekursen mandag på 27,90 dollar en børsværdi på 2,7 mia. dollar. Et fald på 57 pct. svarer til et fald i børsværdien på omkring 1,5 mia. dollar.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her