31. aug. 2023 kl. 14:16
180 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Amerikansk lingerikæde falder i formarked efter regnskabs...

Den amerikanske producent af lingeri Victoria´s Secret, der også driver en butikskæde med egne varer, skuffer med regnskabet for andet kvartal - og ikke mindst med prognosen for tredje kvartal.

Det straffer investorerne med et kursfald i formarkedet på 6,9 pct. I forvejen er aktien i 2023 faldet 50 pct. til onsdagens lukkekurs på 17,94 dollar.

Victoria´s Secret venter i tredje kvartal et procentfald i salget på et "lavt- til midt encifret" niveau sammenlignet med sidste års salg i tredje kvartal på 1318 mio. dollar. Desuden ses et justeret driftsunderskud i kvartalet på 45-75 mio. dollar.

Det fremgår af selskabets regnskab for andet kvartal, hvor omsætningen dykkede 6,2 pct. til 1,43 mia. dollar, mens analytikerne ifølge Bloomberg News til sammenligning havde estimeret 1,44 mia. dollar.

Det justerede driftsresultat på 48,7 mio. dollar, ramte også under analytikerkonsensus - på 50,8 mio. dollar.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her