01. apr. 2025 kl. 06:34
102 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Amerikansk storbank skruer ned for præstationen i S&P 500...

Det er ikke kun på Highway 54, det går hurtigt. Det gør det også for det amerikanske aktieindeks S&P 500, når præstationen i 2025 vurderes.

Nu har storbanken Goldman Sachs igen sænket sit mål for S&P 500-indekset ved slutningen af 2025. Investeringsbanken venter nu et indeks omkring 5700, når slutfløjtet lyder på Wall Street på årets sidste handelsdag mod et niveau på 6200 indekspoint den 13. marts.

Det er en højere risiko for en recession i amerikansk økonomi, der tynger - ligesom usikkerhed om præsident Donald Trumps toldsatser.

- Hvis vækstudsigterne og investorernes tryghed fordamper endnu mere, kan vi komme til at se en lavere værdi, end hvad vi tidligere har forudset, skriver chefstrateg i Goldman Sachs David Kostin i en kommentar ifølge Bloomberg News.

- Vi anbefaler fortsat investorerne til at holde øje med bedring i vækstudsigterne og mere asymmetri i markedets prissætning .... før de forsøger at handle på en markedsbund, skriver han.

Handlerne holder øje med lærebøgerne og vigtige tekniske diagrammer for at få en fornemmelse af, hvor markedet er på vej hen.

S&P 500-indekset røg kortvarigt på korrektionskurs i mandagshandlen, men rettede sig igen til et plus på 0,6 pct. til 5611,93 ved børslukning.

Buddet på 5700 indekspoint er lavere end det, indekset lå i ved indgangen til året - nemlig 5881,63. I 2024 og 2023 steg indekset henholdsvis 23 og 24 pct.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her