21. dec. 2023 kl. 14:16
155 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Amerikanske biotekaktie går til vejrs på lovende data

Det amerikanske biotekselskab Immunovant stiger over 10 pct. i det amerikanske formarked, efter at selskabet har annonceret positive resultater fra et fase 2-studie med lægemiddelkandidaten Batoclimab til behandling af Graves´ sygdom, der giver for højt stofskifte.

Resultaterne har også sendt moderselskabet Roivant Sciences i vejret med 6,9 pct. Roivant ejer 55 pct. af aktiekapitalen i Immunovant.

Opturen giver de to aktier et kærkomment comeback efter markante kursfald onsdag, oven på skuffende resultater fra biotekselskabet Argenx med sin lægemiddelkandidat, Vyvgart, over for den sjældne hudsygdom pemfigus.

Vyvgart fra Argenx og Batoclimab fra Immunovant tilhører samme lægemiddelklasse, baseret på FcRn-hæmmere.





.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her