22. aug. 2023 kl. 13:13
189 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Amerikanske Medtronic opjusterer efter solidt første kvartal

Amerikanske Medtronic, der producerer medicinske maskiner til behandling af hjertepatienter, slog analytikernes forventninger til medicoselskabet.

I første kvartal af det skæve regnskabsår kom forretningsbenet for hjertekarsygdomme bedre ud end ventet, og omsætningen herfra steg 5 pct. i forhold til samme periode sidste år, til 2,85 mia. dollar mod ventet 2,79 mia. dollar ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Den samlede omsætning endte 4,5 pct. højere end perioden sidste år - på 7,7 mia. dollar.

Også de tre øvrige forretningsområder præsterede bedre end ventet i kvartalet. Og den justerede indtjening per aktie var på 1,20 dollar mod ventet 1,13 dollar.

De solide resultater får medicoselskabet til at hæve forventningerne til hele regnskabsåret.

Medtronic ser nu en justeret indtjening per aktie på 5,08-5,16 dollar mod tidligere 5,00-5,10 dollar. Her havde analytikerne sat næsten op efter 5,05 dollar.

Aktien stiger 1,0 pct. i de amerikanske formarked.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her