23. okt. 2025 kl. 06:48
110 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Amerikanske sanktioner mod russiske olieproducenter kan b...

Nye amerikanske sanktioner mod Rusland målrettet to store energiselskaber markerer "det mest betydningsfulde skridt, USA hidtil har taget for at bremse den russiske krigskasse".

Det vurderer analytikerkorpset med Helima Croft i front hos RBC Capital Markets ifølge Bloomberg News.

Hvis den amerikanske regering sætter handling bag ordene, "forudser vi, at raffinaderier, der ønsker at bevare adgangen til de amerikanske kapitalmarkeder vil give afkald på russiske tønder," udtaler Helima Croft.

Onsdag annoncerede den amerikanske regering nye sanktioner mod Rusland og Rosneft og Lukoil på grund af landets manglende engagement i en fredsproces, som kan afslutte krigen i Ukraine.

Det oplyste den amerikanske regering, mens den også kræver en omgående våbenhvile i Ukraine og truer med yderligere tiltag over for Rusland ifølge Bloomberg News.

- Nu er det tid til at stoppe drabene og indføre en øjeblikkelig våbenhvile, udtalte finansminister Scott Bessent i en erklæring.

Tiltaget kom i, kølvandet af at præsident Trump tirsdag bakkede ud af planerne om et snarligt møde med den russiske præsident, Vladimir Putin, da den amerikanske præsident ikke ville "spilde" et møde.

Analytikerne påpeger, at det seneste fald i oliepriserne gør, at netop nu er et hensigtsmæssigt tidspunkt at ramme den russiske olieeksport.

.\\˙ MarketWire



Rasmus Hall +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her