15. aug. 2025 kl. 06:34
92 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

A&O Johansen Q2: Har tocifret vækst og giver forventninge...

Byggevarekoncernen Brødrene A&O Johansen har haft fin medvind i andet kvartal, hvor såvel salget til professionelle som forbrugere gik frem.

Samlet steg omsætningen organisk med 7,3 pct., mens opkøb bidrog med en vækst på 7,7 pct.point, så den samlede toplinje gik frem med 15 pct.

Det fremgår af kvartalsregnskabet, der også indeholder justering af forventningerne til den øvre del af A&O´s tidligere prognoser for såvel omsætning, driftsresultat og resultat før skat.

Kvartalet viser samtidig fremgang på de fleste poster.

Omsætningen steg til knap 1,5 mia. kr. fra 1,3 mia. kr., mens resultatet før skat voksede til 52,6 mio. kr. fra 37,7 mio. kr.

Og mens salget til de professionelle steg med 7,8 pct., var fremgangen i salget til forbrugere så stor som 71,3 pct.

- B2C-segmentet er på en vækstkurve, der startede i 2023. Den øgede skala af B2C-forretningen øger indtjeningsmarginerne, skriver A&O.

For hele 2025 venter A&O nu en omsætning på 5950-6100 mio. kr. mod tidligere 5800-6100 mio. kr.

Driftsresultatet før af- og nedskrivninger, EBITDA, ses lande på 420-450 mio. kr. mod tidligere 410-450 mio. kr.

Endelig venter A&O nu et overskud før skat på 245-275 mio. kr. mod tidligere 235-275 mio. kr.



Tabel for Brødrene A&O Johansens regnskab for andet kvartal af 2025:



#

Mio. kr.                Q2 2025 Q2 2024 FY 2024

-----------------------------------------------

Nettoomsætning           1496,7  1301,8  5429,3

Resultat før af- og        93,2    75,1   366,0

nedskrivninger (EBITDA)

EBIT                       59,1    45,6   246,1

Resultat før skat          52,6    37,7   210,1

Nettoresultat              39,8    29,1   163,4

-----------------------------------------------

#



Brødrene A&O Johansens forventninger til 2025:



#

Mio. kr.                Ved Q2 2025 Før Q2 2025

-----------------------------------------------

Nettoomsætning            5950-6100   5800-6100

Resultat før af- og         420-450     410-450

nedskrivninger (EBITDA)

Resultat før skat           245-275     235-275

-----------------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her