24. okt. 2024 kl. 06:34
103 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

A&O Q3: Vækst og høj aktivitet, men pres på rentabilitete...

Brødrene A&O Johansen (A&O), oplevede den største aktivitet nogensinde i sine varehuse i tredje kvartal, der også så den næsthøjeste omsætning i den samme periode nogensinde.

Byggevaregrossistens indtjeningsevnen var imidlertid presset af lavere priser på grund af overkapacitet i B2B. mar 2024kedet, og fordi kunderne i varehusene i snit havde varer til en lavere værdi i indkøbskurven.

- Intensiteten af presset på rentabiliteten forventes at være midlertidig, og rentabilitetsniveauet afspejler ikke de langsigtede forventninger og ambitioner, hedder det dog i regnskabet.

Omsætningen landede i tredje kvartal på 1326,1 mio. kr. mod 1229,3 mio. kr. året før, og det afspejler en vækst på 7,9 pct. på årsbasis. Underliggende var der samtidig en organisk vækst på 1,8 pct., oplyser A&O også.

Bruttofortjenesten steg samtidig fra 283,1 mio. kr. til 303,1 mio. kr., mens driftsoverskuddet (EBITDA) blev på 99,6 mio kr. sammenlignet med 95,6 mio. kr. i tredje kvartal af 2023.

EBIT-resultatet gik tilbage til 69,2 fra 72,1 mio. kr., og resultatet før skat dalede også til 58,2 mio kr. fra 636,3 mio. kr.

Nettooverskuddet blev endelig på 46 mio. kr. i tredje kvartal 2024 mod 49,4 mio. kr. et år tidligere.

- Udviklingen i tredje var i overensstemmelse med forventningerne. Omsætningsudviklingen er vendt tilbage til vækst i begge segmenter, mens indtjeningsmarginerne i B2B-segmentet er under pres drevet af markedsfaktorer, skriver A&O også i regnskabet.

Brødrene A&O Johansen fastholder i forbindelse med sine kvartalstal forventningerne til 2024 om en omsætning på 5300-5500 mio. kr., et driftsoverskud før af- og nedskrivninger, EBITDA, på 340-370 mio. kr. og et resultat før skat på 200-230 mio. kr.

Tabel for Brødrene A&O Johansens regnskab for tredje kvartal af 2024:

#

Mio. kr.                Q3 2024 Q3 2023 FY 2023

-----------------------------------------------

Nettoomsætning           1326,1  1229,3  5261,0

Resultat før af- og        99,6    95,6   405,3

nedskrivninger (EBITDA)

EBIT                       69,2    72,1   292,2

Resultat før skat          58,2    63,3   261,8

Nettoresultat              46,0    49,4   206,1

-----------------------------------------------

#

Brødrene A&O Johansens forventninger til 2024:

#

Mio. kr.                  Ved Q3 2023 Før Q3 2023

-------------------------------------------------

Nettoomsætning              5300-5500   5300-5500

Driftsoverskud før af- og     340-370     340-370

nedskrivninger (EBITDA)

Resultat før skat             200-230     200-230

-------------------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire





Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her