31. jul. 2025 kl. 13:35
63 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Apotekerkæde leverer bomstærke tal og opjustering og belø...

Apotekerkæden CVS, der også driver blandt andet sundhedsforsikringsselskabet Aetna, var langt foran konsensus med sine resultater for andet kvartal, og samtidig leverede selskabet en klar opjustering af forventningerne til hele året.

Det bliver modtaget med stående ovation. CVS-aktien løftes med 8,4 pct. til 67,50 dollar i torsdagens amerikanske formarked efter en stigning på 3,8 pct. onsdag.

De stærke takter er et resultat af, at CVS Health er længere fremme i sin turnaround, end markedet havde ventet, efter at sidste år voldte store problemer på grund af dyrere medicin og mindre støtte fra det offentlige.

- Vi er formentlig et år foran markedet, konstaterer David Joyner, der i efteråret sidste år blev ansat som topchef hos CVS for at vende skuden, i et interview med Bloomberg News.

I andet kvartal omsatte CVS for 98,9 mia. dollar mod konsensus blandt analytikerne om 94,6 mia. dollar. Det blev omsat til et justeret driftsresultat på 3,8 mia. dollar mod analytikerforventningen 3,3 mia. dollar, og på de nedre linjer i resultatopgørelsen kan selskabet præsentere et justeret overskud per aktie på 1,81 dollar mod konsensus om 1,46 dollar.

For hele 2025 venter CVS Health nu en justeret indtjening per aktie på 6,30-6,40 dollar mod tidligere ventet 6,00-6,20 dollar. Analytikerne havde på forhånd her ventet 6,13 dollar.

Prognosen for omsætningen er samtidig løftet til mindst 391,5 mia. dollar fra tidligere mindst 382,6 mia. dollar.

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her