14. jun. 2024 kl. 17:50
216 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Apple ventes sigtet i EU under lovgivning mod Big Tech

Teknologigiganten Apple ventes at blive sigtet af EU-Kommissionen for overtrædelse af den nye lovgivning Digital Market Acts, der har til formål at inddæmme de amerikanske tech-giganters magt i EU.

Det fortæller tre kilder til Financial Times.

Apple anklages af kommissionen for at begrænse konkurrencen på apps på mobilområdet. Det vil i så fald blive første gang, at EU sigter nogen under den nye lovgivning.

Konkret er iPhone-producenten anklaget for ikke at efterleve krav om at lade appudviklere tilbyde deres kunder at betale uden om Apples App Store. Apple tager en stor bid af beløbet gennem App Store i gebyr.

Kilderne fortæller til Financial Times, at der for nuværende kun er tale om foreløbige resultater af undersøgelsen af Apple. Skulle teknologigiganten rette ind inden sigtelsen, kan det betyde, at myndighederne dropper sagen.

Også andre amerikanske giganter er i EU´s søgelys. Det gælder blandt andet Google-ejeren Alphabet, der vurderes at favorisere sin egen app-platform samt Meta, der står bag Facebook og Instagram, for brugen af persondata til annoncer.

En overtrædelse af Digital Markets Act kan i yderste tilfælde betyde en bøde på 5 pct. af et selskabs gennemsnitlige daglige omsætning om dagen. I Apples tilfælde svarer det ifølge Bloomberg News til lige over 1 mia. dollar.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her