14. dec. 2023 kl. 13:17
162 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Apples markedsværdi nærmer sig værdien af Europas største...

Begejstringen over den amerikanske centralbanks signal om tre rentenedsættelser næste år sendte onsdag Apple i rekord, og selskabets markedsværdi nærmer sig nu værdien af Europas største aktiemarked: Det franske.

Det skriver Bloomberg News.

Værdien af Apple ramte onsdag knap 3079 mia. dollar, eller omkring 21.000 mia. kr. Til sammenligning er værdien af samtlige børsnoterede franske aktier omkring 3200 mia. dollar, eller lidt over 21.800 mia. kr.

Ud over børsen i Frankrig er det kun værdien af børserne i Kina, Japan, Indien, Hongkong og selvfølgelig USA, der stadig er større end Apple.

Lukkekursen for Apple onsdag hed 197,96 dollar - en stigning på 1,7 pct. fra tirsdag.

Den forrige rekord hed 196,45 dollar og blev sat den 31. juli i år.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her