De globale aktiemarkeder lider i øjeblikket under uro fra flere fronter: nedlukning i USA, tvivl om regionalbankerne i USA og ikke mindst USA´s præsident, Donald Trump.
Selv om uroen fylder meget i øjeblikket, fastholder man i Arbejdernes Landsbank et positivt syn på aktierne.
- Det er vigtigt at skelne mellem kortsigtet støj og strukturelle ændringer, skriver chefanalytiker Natalia Setlak i en kommentar.
- Vi fastholder vores positive aktiesyn, som bygger på en fortsat robust økonomi, høj indtjeningsvækst og forventede rentenedsættelser fra Federal Reserve og forventer fortsat, at aktier vil klare sig bedre end obligationer over de kommende 6-12 måneder, tilføjer hun.
Og støj har der været rigeligt af i de seneste uger. 1. oktober blev de føderalt ansatte i USA sendt hjem, da det ikke er lykkedes republikanerne og demokraterne at nå til enighed om en ny finanslov. Det har betydet, at flere nøgletal, der udarbejdes af offentlige myndigheder, er blevet udsat. Det gælder blandt andet den vigtige jobrapport og inflationsopgørelserne.
Sidste uge vakte et opslag på Truth Social fra USA´s præsident, Donald Trump, ny uro, da han i hårde vendinger kritiserede Kina for at stramme eksportkontrollen med sine sjældne jordarter. I opslaget blev der varslet et løft af tolden på kinesiske varer med 100 pct. fra 1. november, og samtidig skabte præsidenten tvivl om, hvorvidt han ville mødes med Kinas præsident, Xi Jinping.
Siden har Donald Trump dog slået en mere forsonende tone an. Fredag siger han i et interview med Fox Business, at en så høj told på kinesiske varer ikke vil være "holdbar", og han fortæller videre, at han nu gerne vil mødes med Xi Jinping.
Samtidig lægger USA´s præsident pres på medicinalselskaberne og i særdeleshed Novo Nordisk, da Donald Trump kræver lavere priser på vægttabsmidler.
- Det er en uheldig cocktail, der rammer på et tidspunkt, hvor markedet har været rødglødende, og mange investorer derfor har benyttet lejligheden til at tage lidt profit hjem. De nuværende aktiefald kan faktisk tolkes som en sund udvikling på en periode med meget stærke kursstigninger, skriver Natalia Setlak.
Slutteligt har en række regnskaber fra nogle af de amerikanske regionalbanker vakt ny bekymring for kreditkvaliteten hos kunderne. Hos Zion Bancorp har man måttet øge hensættelserne med 60 mio. dollar på grund af en potentiel dårlig betaler, og hos Western Alliance har en kunde ikke stillet aftalt sikkerhed for en kredit.
Situationen vækker mindelser om uro i USA´s banksektor i 2023, hvor Silicon Valley Bank krakkede. Det skabte dengang kortvarig uro, inden aktierne igen rettede sig.
- Vi forventer, at det samme vil gøre sig gældende denne gang. Bankerne er generelt bedre polstret i dag, og der er ikke tegn på systemisk risiko i hele banksystemet, argumenterer Arbejdernes Landsbank.
Uro til trods ser Arbejdernes Landsbank og chefstrateg Natalia Setlak derfor stadig positivt på aktiemarkedet.
.\\˙ MarketWire
Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her