Over 90 pct. af aktionærerne i Asetek har accepteret købstilbuddet fra CQXA et datterselskab af kinesiske Suzhou Chunqiu Electronic Technology.
Det oplyser Asetek i en fondsbørsmeddelelse mandag.
Købstilbuddet fra CQXA blev fremsat før årsskiftet, men nåede ikke grænsen på de 90 pct. før deadline, derfor blev tilbuddet forlænget til den 12. februar 2026.
Tilbuddet fra den kinesiske virksomhed lød på 1,72 kr. per aktie.
Og her cirka to uger før deadline har CQXA altså opnået accept fra aktionærer der ejer 286.800.265 aktier i Asetek, hvilket svarer til cirka 90,12 pct. af den samlede aktiekapital.
Dermed er den vigtigste betingelse i opkøbstilbuddet opfyldt.
Selv om denne milepæl er nået, afhænger gennemførelsen af tilbuddet stadig af, at de resterende betingelser opfyldes, herunder at alle regulatoriske krav bliver opfyldt.
.\\˙ MarketWire