14. sep. 2023 kl. 06:42
116 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Accelererende positiv stemning men kinesiske inves...

Efter en tøvende start på torsdagen handel, er de asiatiske aktieinvestorer kommet op i omdrejninger, og kun de kinesiske investorer bliver efterladt tomhændede.

Stigninger på Wall Street onsdag og vigende T-bondrenter - trods en fortsat relativ høj inflationsrate - giver anledning til en generel positiv stemning i de asiatiske markeder torsdag morgen.

- Jeg tror, at markedet stort set har været forberedt på et opsving i inflationen i betragtning af de hurtigt stigende globale energipriser, siger chefanalytiker Glenn Yin fra Aetos Capital Group i Melbourne ifølge Reuters.

De amerikanske aktiefutures støtter også den overordnede stemning med indikationer af stigninger i de tre dominerende amerikanske aktieindeks på 0,2-0,4 pct. i New York senere på dagen.

MSCI´s bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 0,4 pct.

I Tokyo retter investorerne fokus mod, om det toneangivende Nikkei-indeks kan bryde ud af det hidtidige handelsinterval på baggrund af den afsmittende effekt af stigningen i de amerikanske tech-aktier.

- Nikkei starter på et solidt grundlag, efter at investorerne købte højteknologiske aktier i New York. Markedets fokus nu er, om Nikkei kan fortsætte sit momentum og udvide stigningerne efter den tidlige handel, lyder det fra Monex i Tokyo ifølge AFP.

Tokyo Electron, der laver værktøjer til halvlederproduktion, stiger 2,2 pct. og halvledertestproducenten Advantest øger 1,5 pct.

Nikkei 225-indekset stiger 1,4 pct., og Topix-indekset øger 1,1 pct.

De kinesiske markeder er i modsætning til de øvrige asiatiske markeder småsure.

Shanghai Composite er uændret, CSI 300 falder 0,1 pct, og Hang Seng-indekset i Hongkong dropper 0,2 pct.

I Taiwan ligger Taiex-indekset med et plus på 1,2 pct. og Kospi-indekset i Seoul følger godt med med et plus på 1,1 pct., mens Singapores Strait Times-indeks begrænser stigningen til 0,5 pct.

ASX-indekset i Sydney står til at lukke med en gevinst på 0,6 pct.

#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                         1,4

Topix                              1,1

Hongkongs Hang Seng               -0,2

China Shanghai Composite           0,0

China CSI 300                     -0,1

Taiwan Taiex                       1,2

Sydkoreas Kospi                    1,1

Indiens BSE Sensex                 0,4

Singapores STI                     0,5

Sydney ASX 200                     0,6

--------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her