20. mar. 2024 kl. 06:42
145 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Amerikansk rentemøde afventes i japansk fravær - NY

Den asiatiske aktiehandel foregår i en tøvende tilstand onsdag, hvor investorerne afventer afslutningen på den amerikanske centralbanks pengepolitiske møde.

Bekymringer over, at Federal Reserve, måske vil signalere en langsommere bane for de ventede rentenedsættelser i år, får investorerne til at foretrække sidelinjen, og den lave handelsvolumen får endnu et hak nedad af fraværet af de japanske investorer, da markedet i Tokyo er lukket.

MSCI´s bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 0,2 pct.

De amerikanske futures indikerer en negativ åbning i de amerikanske hovedindeks med kursfald på 0,1 pct., når markedet starter i New York senere på dagen.

Tokyos børs er lukket for den japanske fejring af forårsjævndøgn, men en markant svækkelse af den japanske yen løfter futuren for Nikkei-indekset med 1,1 pct. dagen efter, at centralbanken, Bank of Japan, droppede negative renter og skrottede rentekurvekontrollen.

De pengepolitiske stramninger anses dog for at være yderst forsigtige og uden udsigt til yderlige stramninger inden for overskuelig fremtid.

De kinesiske aktier følger de positive takter fra Wall Street, og investorstemningen er blevet forbedret efter positive data tidligere på ugen, selv om bekymringerne over det vigende forbrug og nedturen i ejendomssektor stadig er til stede.

Shanghai Composite stiger 0,5 pct., og CSI øger 0,2 pct., hvilket også gælder Hongkongs Hang Seng-indeks.

I Taipei falder Taiex-indekset 0,6 pct., mens Kospi-indekset i Seoul stiger 1,3 pct., og Singapores Strait Times-indeks øger 0,2 pct.

ASX-indekset på børsen i Sydney slutter dagen med et beskedent minus på 0,1 pct.

#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                      Lukket

Topix                           Lukket

Hongkongs Hang Seng                0,2

China Shanghai Composite           0,4

China CSI 300                      0,2

Taiwan Taiex                      -0,6

Sydkoreas Kospi                    1,3

Indiens BSE Sensex                -0,4

Singapores STI                     0,2

Sydney ASX 200                    -0,1

--------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her