19. aug. 2025 kl. 06:48
36 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Begrænsede udsving efter lam Wall Street session - NY

De asiatiske aktier ligger med begrænsede udsving tirsdag, efter en session på Wall Street hvor investorer trådte vande.

USA´s præsident, Donald Trump, har haft, hvad han har kaldt "meget gode" samtaler med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, og de europæiske topledere om en afslutning af den nu treårige krig i Ukraine.

Håbet om et gennembrud steg, efter at Trump lod forstå, at han talte i telefon med Ruslands Vladimir Putin - som han mødte i Alaska i sidste uge - efter at have været vært for de europæiske politikere og præsident Zelenskyj i Det Hvide Hus.

Investorerne afventer også åbningen af den amerikanske centralbanks årlige symposium i Jackson Hole, Wyoming, der løber af stablen fra torsdag.

- Jackson Hole Symposium truer som en potentiel kilde til volatilitet, og forud for begivenheden vil markedet være forsigtigt. Et dueagtigt skift er indregnet, med yderligere styrke på aktiemarkederne – og svækkelse af amerikanske dollar – afhængig af, at Federal Reserve lever op til disse forventninger, siger analytiker Kyle Rodda fra Capital.com ifølge Reuters.

MSCI´s bredeste indeks for Asien-Stillehavs-aktier uden for Japan falder 0,2 pct.

De japanske aktier havde medvind fra start, men gevinsthjemtagning er sat ind, efter at nye højder blev nået i den tidlige handel.

Nikkei-indeks viger 0,2 pct., og det bredere Topix indeks er så godt som uændret.

De kinesiske aktier i Hongkong øger 0,2 pct., og børserne på fastlandet ligger også med små plusser - 0,3 pct. i Shanghai Composite og 0,1 pct. i CSI 300.

Taiwans Taeix-indeks falder 0,4 pct., og Sydkoreas Kospi-indeks dropper 0,5 pct., mens Singapores Strait Times-indekset modsat stiger 0,6 pct.

Sydneys ASX 200-indeks er lukket med et minus på 0,8 pct.

De amerikanske futures indikerer kursfald på omkring 0,2 pct. i New York senere på dagen.

#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                        -0,2

Topix                              0,0

Hongkongs Hang Seng                0,2

China Shanghai Composite           0,3

China CSI 300                      0,1

Taiwan Taiex                      -0,4

Sydkoreas Kospi                   -0,5

Indiens BSE Sensex                 0,2

Singapores STI                     0,6

Sydney ASX 200                    -0,8

--------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her