12. jul. 2023 kl. 06:32
67 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Blandet landhandel inden inflationsdata - Tokyo dr...

De asiatiske aktier handles uden ensartet retning onsdag, mens investorerne afventer dagens amerikanske inflationsdata, der estimeres at understøtte en nært forestående afslutning på de aggressive amerikanske renteforhøjelser.

Økonomerne venter en stigning i forbrugerprisindekset på 3,1 pct. i juni. Det vil i så fald være den laveste stigningstakt siden marts 2021.

- Det vil sandsynligvis ikke ændre Federal Reserves velkommunikerede intention om at genoptage forhøjelserne på det pengepolitiske møde i juli. Men hvis kerne-priserne aftager som ventet, kan investorerne fortsætte med at holde lave odds for rentestigninger i september og november, vurderer strateger fra Saxo Markets i et notat ifølge Reuters.

MSCI´s bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 0,6 pct., mens de amerikanske aktiefutures indikerer yderligere divergerende små stigninger i de tre store amerikanske aktieindeks, når markedet åbner i New York senere onsdag.

I Tokyo overskygges stemningen af en markant styrkelse af japanske yen, der vil ramme indtjeningen hos de japanske eksportører. Det får nogle investorer til at foretrække at reducere deres positioner efter den seneste måneds store stigninger.

- En stærkere yen over for dollar giver anledning til spekulative salgsordrer, hovedsageligt af investorer, der satser på kortsigtet profit, siger seniorstrateg Ryuta Otsuka fra Toyo Securities til AFP.

Nikkei 225-indekset falder 0,8 pct., og Topix-indekset dykker 0,6 pct.

De kinesiske markeder på fastlandet ligger også under for en negativ stemning, mens markedet i Hongkong er anderledes positivt.

Shanghai Composite viger 0,2 pct., og CSI 300 siver 0,1 pct., mens Hang Seng-indekset i Hongkong fortsætter opturen med et plus i Hang Seng-indekset på 1,2 pct.

#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                        -0,8

Topix                             -0,6

Hongkongs Hang Seng                1,2

China Shanghai Composite          -0,2

China CSI 300                     -0,1

Taiwan Taiex                       0,1

Sydkoreas Kospi                    0,2

Indiens BSE Sensex                 n/a

Singapores STI                     0,4

Sydney ASX 200                     0,4

--------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her