21. aug. 2024 kl. 06:38
159 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Brede kursfald i slipstrømmen fra Wall Street - NY

De asiatiske aktiemarkeder falder over en bred kam onsdag.

Den globale aktieoptur mistede pusten tirsdag på Wall Street, og med de asiatiske markeders store afhængighed af udviklingen i USA, katalyserer det brede kursfald i Asien og Stillehavsregionen.

Nu rettes fokus på en tale fredag fra den amerikanske centralbankchef Jerome Powell på Federal Reserves symposium i Jackson Hole, Wyoming.

Powell ventes at indikere, at den amerikanske økonomi står til en blød landing, og at renten står til at blive reduceret på det kommende møde i bankens renteudvalg i september.

MSCI´s bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 0,6 pct.

De amerikanske aktiefutures indikerer en let positiv åbning i New York senere på dagen med kursstigninger i de tre store aktieindeks på 0,1-0,2 pct.

I Tokyo åbnede børsen med markante kursfald, men markedet har rettet sig en del efter frokostpausen.

Nikkei-indekset falder 0,3 pct., og Topix-indekset viger 0,2 pct.

De kinesiske aktiemarkeder på såvel fastlandet som i Hongkong følger den negative asiatiske tendens.

Shanghai Composite-indekset dropper 0,4 pct., CSI 300 viger 0,1 pct., mens Hang Seng ligger med et minus på 0,9 pct.

I Taipei falder Taiex-indekset 0,8 pct., Kospi-indekset i Seoul viger 0,1 pct., og Singapores Strait Times-indeks ligger med et minus på 0,3 pct.

Børsen i Sydney står til at lukke med et tab i ASX-indekset på 0,1 pct.

#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                        -0,3

Topix                             -0,2

Hongkongs Hang Seng               -0,9

China Shanghai Composite          -0,4

China CSI 300                     -0,1

Taiwan Taiex                      -0,8

Sydkoreas Kospi                   -0,1

Indiens BSE Sensex                -0,1

Singapores STI                    -0,3

Sydney ASX 200                    -0,1

--------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her