19. jan. 2026 kl. 05:45
37 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Donald Trumps toldtrusler trækker markederne i rødt

Asien: Donald Trumps toldtrusler trækker markederne i rødt

Den amerikanske præsident Donald Trumps trusler om at pålægge ekstra told på otte europæiske lande, indtil USA får lov til at købe Grønland, sender mandag morgen aktiemarkederne i Asien i rødt.

Donald Trump har dermed skærpet de allerede stigende geopolitiske spændinger ved at insistere på, at USA vil overtage kontrollen af Grønland med henvisning til nationale sikkerhedsbehov. Den amerikanske præsident udtalte, at han vil indføre en told på 10 pct. på Danmark, Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland og Finland fra 1. februar - stigende til 25 pct. fra 1. juni - hvis de ikke går med til overtagelsen.

Usikkerheden øger desuden efterspørgslen efter "sikre havne" og sender guld- og sølvprisen i rekord mandag morgen.

- Håbet om, at toldsituationen er blevet mere rolig i år, er foreløbig blevet knust - og vi befinder os i samme situation som sidste forår, udtaler Holger Schmieding, der er cheføkonom hos Berenberg, ifølge Reuters.

Dengang sendte Donald Trumps "Liberation Day"-told chokbølger gennem markederne. Men i anden halvdel af 2025, blev præsidentens handelstrusler betragtet mere som støj, og derfor kan markedets bevægelser mandag være mere afdæmpet af erfaringerne fra 2025.

Analytikere hos Deutsche Bank pointerer derudover, at europæiske lande ejer amerikanske obligationer og aktier for omkring 8000 mia. dollar, omkring dobbelt så meget som resten af verden tilsammen, og de overvejes måske at bringe nogle af disse penge hjem.

- Med den amerikanske netto internationale investeringsposition på et rekordlavt niveau, har den gensidige afhængighed mellem de europæiske og amerikanske markeder aldrig været større, udtaler George Sravelos, der er Deutsche Banks globale chef for valutaresearch.

Mandag holder det amerikanske aktie- og obligationsmarked lukket i anledning af Martin Luther King Day.

Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, er på vej mod et fald på 0,8 pct., mens Topix-indekset, også i Tokyo, ligger til et minus på 0,3 pct.

Det australske ASX-200-indeks falder med 0,2 pct. I Taiwan er Taiex-indekset i plus med 1,2 pct., og det førende indeks i Sydkorea, Kospi, stiger 1,3 pct.

Shanghai Composite oplever en fremgang på 0,1 pct. mens CSI 300 dykker med 0,2 pct.

Hang Seng i Hongkong ligger til et minus på 1,0 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-0,8
Topix-0,3
Hongkongs Hang Seng-1,0
China Shanghai Composite+0,1
China CSI 300
-0,2
Taiwan Taiex+1,2
Sydkoreas Kospi+1,3
Indiens BSE Sensex-0,7
Singapores STI-0,5
Sydney ASX 200-0,3

Indeksværdi klokken 06.10.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 91 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig