14. okt. 2024 kl. 06:50
93 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Fremgang på aktiemarkederne - tvetydige signaler o...

De asiatiske aktier ser fremgang mandag, hvor de kinesiske aktier fortsat giver store udsving grundet tvetydige signaler om kommende stimulus til den kinesiske økonomi.

Dermed følger de asiatiske aktiemarked den positive tendens fra de amerikanske markeder fredag, hvor de to ledende indeks S&P 500 og Dow Jones ramte rekorder. Volumen i handlen er påvirket af helligdag i Japan, som holder markederne lukket mandag.

På en pressekonference lørdag talte Kinas finansminister Lan Foan om planerne om kommende økonomisk stimulus og lovede at øge statsgælden. Men mangel på detaljer om, hvor meget regeringen har tænkt sig at bruge, og hvor hurtigt det kommer til at gå med udrulningen, skuffede investorerne. Dog var tonen om kommende økonomisk hjælp nok til at løfte aktiemarkederne mandag.

- Talen understregede vigtigheden af statslig gearing som drivkraft for nominel vækst, hvilket kan hjælpe økonomien med at komme ud af deflationspresset, skrev chef for makroforskning hos banken OCBC, Tommy Xie, i et notat til sine kunder ifølge Reuters.

De kinesiske aktier har dermed fået en god start på ugen, hvor Shanghai Composite går frem med 1,7 pct., mens CSI 300 stiger med 1,5 pct. Taiwans Taiex går frem med 0,4 pct.

Til gengæld falder Hongkongs Hang Seng-indeks tilbage med 0,4 pct.

Søndag var der inflationsdata fra Kina, som viste et større end ventet fald i forbrugerinflationen, mens producentinflationen også fortsatte nedad. Ugen byder blandt andet på nye BNP-tal fra Kina.

#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                      Lukket

Topix                           Lukket

Hongkongs Hang Seng               -0,4

China Shanghai Composite           1,7

China CSI 300                      1,5

Taiwan Taiex                       0,4

Sydkoreas Kospi                    1,0

Indiens BSE Sensex                 0,6

Singapores STI                     0,4

Sydney ASX 200                     0,5

--------------------------------------

#



.\\˙ MarketWire



Frederik Olling Milbæk +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her